Annonce
Sport

FCK-lejr ser fordel i lang vinterpause før City-brag

Viktor Claesson fastslår, at det kan vendes til en fordel, at FCK har haft en lang vinterpause forud for ottendedelsfinalen mod Manchester City. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FCK har forberedt sig på Manchester City-møde i lang tid, og det bør være en fordel, mener Viktor Claesson.

Der er mildt sagt en kæmpe forskel på FC Københavns og Manchester Citys optakt til tirsdagens ottendedelsfinale i Champions League.

De engelske gæster fra Manchester er i fuld gang med forårssæsonen med masser af kampe, mens FCK senest spillede en officiel kamp 12. december sidste år og har haft en lang vinterpause.

Sædvanligvis lyder det fra fodboldspillere, at det er en fordel at være inde i en kamprytme, men den lange vinterpause kan også vise sig at være en fordel for FCK i mødet med den forsvarende Champions League-vinder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fastslår FCK-spilleren Viktor Claesson på mandagens pressemøde forud for den første ottendedelsfinale i Parken.

- Det er nærmest en fordel, at vi har kunnet forberede kampen i så lang tid. Manchester City spillede i lørdags og kan være lidt trætte, hvor vi omvendt kommer til kampen helt friske.

- Så det er ikke kun en ulempe at gå ind til sådan en kamp med en lang pause forinden, siger Viktor Claesson.

Superligaen starter først i den kommende weekend, og i vinterpausen har FCK forsøgt at skærpe formen tidligt ved at spille træningskampe mod stærke modstandere og foran mange tusinde tilskuere.

Det skete i januar på udebane mod både Rangers FC i Glasgow og Sparta Prag i den tjekkiske hovedstad med henholdsvis 20.000 og 10.000 fans på lægterne.

FCK's cheftræner, Jacob Neestrup, anerkender dog, at det ville være en anderledes optakt, hvis københavnerne gik ind til Manchester City-kampen med flere gældende kampe i frisk erindring.

- Det er klart, at det ville være en fordel, hvis vi var inde i det samme kampflow som i efteråret, men det er, som det er. Vi har kendt til det her længe, og vi har forsøgt at få den bedst mulige opstart.

- Jeg føler, at vi er et godt sted, og vi har også lagt alle alibierne fra os. Vi går efter at præstere mod City og gør alt, hvad vi kan for at få et resultat akkurat som i vores andre Champions League-kampe.

I stedet for at fokusere på FCK’s lange vinterpause vil Jacob Neestrup hellere hæfte sig ved den store bedrift, det var at gå videre fra gruppespillet i Champions League i efteråret. Også med tanke på, hvordan situationen så ud midtvejs i gruppespillet, da holdet blot havde et point.

- Det var også en stor bedrift at gå videre fra vores gruppe med Bayern München, Manchester United og Galatasaray. Måske endda større end at slå Manchester City ud nu. Det perspektiv har jeg også forklaret til spillerne.

- Jeg tror så meget på spillerne og vores hold. Jeg har en stor tro på, at vi først og fremmest kan skabe et godt resultat, siger Neestrup.

/ritzau/

  • Pressemøde og træning med FC København i Parken
    Viktor Claesson fastslår, at det kan vendes til en fordel, at FCK har haft en lang vinterpause forud for ottendedelsfinalen mod Manchester City. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Skadesramte NFH pressede formstærke Ikast

Sport

TSØ-talenter viste sig flot frem: - Det er helt fantastisk

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Syg svane gjorde Tania urolig: - Den opførte sig fuldstændig vanvittigt

112

Personbil påkørte anden bil: Lige efter røg lastbil ind i dem begge

Sport

Skadesramte NFH pressede formstærke Ikast

Lolland

En sidste fest for konkursramte elever

Guldborgsund

"Grænseoverskridende" rygter: - Det er 100 procent forkert

Lokal nyt

Pengeregn over Lolland-Falster: Kvart milliard udbetalt

Lokal nyt

Drukner i vand: - Kan ikke huske noget lignende

Erhverv

Kan koste tusindvis af arbejdspladser, vurderer ekspertgruppe

Guldborgsund

Begravelse blandt bøgetræer: Nu skal politikerne tage stilling

Royal Run

Helt særligt, at kongen løber Royal Run i Fredericia netop i år: - Virkelig en appelsin i turbanen

Sport

TSØ-talenter viste sig flot frem: - Det er helt fantastisk

Sport

Stort drama i Maribo: Scorede afgørende mål i sidste minut

Politik

Tudetosset med afgifter, mener Susie Jessen

112

Afsløret efter færgetur: En palet af stoffer gemt i bilen

Indland

Medier: Udvalg vil anbefale afgift på højst 750 kroner per ton CO2

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Først skiftede hun parti og postnummer, nu vil hun stille op til kommunalvalget

Sport

Ole Jakobsen blev på bænken

Indland

Overenskomst sikrer ansatte i regioner lønstigning i april

Kultur

Kongen debuterer i Fredericias Royal Run: Flere brikker er faldet på plads nu - men der mangler et par store

112

Voldtægtsforsøg, trusler og psykisk vold: Nu fremstilles sigtet mand i grundlovsforhør

Maribo

Kraftig støj generer Barbara: Tung trafik buldrer gennem landsby

Guldborgsund

Afdød russer hyldes på lokal strand