Annonce
Sport

FCK taber den første Europa League-dyst mod tyrkere

Rasmus Falk (i hvidt til højre) og resten af FC København-holdet tabte den første kamp ude mod Istanbul Basaksehir i Europa League. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

FC København tabte til tyrkiske Istanbul Basaksehir i den første af to ottendedelsfinaler i Europa League.

Mens fodboldkampe i flere lande i Europa og resten af verden blev udskudt, aflyst eller spillet uden tilskuere, så var der torsdag aften et dansk hold i aktion i Europa League, som om næsten intet var hændt.

FC København tabte torsdag aften 0-1 ude til Istanbul Basaksehir i ottendedelsfinalen i Europa League, og det var med masser af tilskuere på lægterne.

Årsagen til de mange udskydelser og aflysninger af fodboldkampe skyldes udbruddet af coronavirus.

Men det er ikke noget, der har fået tyrkiske sundhedsmyndigheder til at ringe med alarmklokkerne i forhold til FCK-kampen.

Tyrkiet har officielt kun fået registreret en person, der er smittet med coronavirus ifølge Johns Hopkins University.

Så tilskuerne, hvoraf enkelte bar masker, havde fået adgang til stadion, og spillerne dystede heroisk inde på banen.

Kampens eneste mål blev sat ind af bosnieren Edin Visca på et straffespark efter 88 minutter.

Forinden blev FCK-backen Guillermo Varela vurderet til at have nedlagt Basaksehir-angriberen Demba Ba med ulovlige midler.

Varela kom hårdt ind i duellen med Demba Ba, og inde i feltet faldt den tidligere Chelsea-stjerne til jorden, og der blev fløjtet for straffe trods protester fra FCK'erne.

Et VAR-gennemsyn ændrede ikke på kendelsen, og dermed fik FCK et noget anderledes udgangspunkt med et 0-1-nederlag, end hvis holdet havde holdt det målløse uafgjorte resultat, det længe stod til at blive.

Basaksehir kunne dog også have scoret ti minutter forinden, da indskiftede Robinho hamrede snert forbi den ene stolpe, hvor Demba Ba også kom glidende en kende for sent.

I første halvleg havde tyrkerne også et nærgående forsøg, som ramte den ene stolpe.

FCK-spillerne havde generelt svært ved at skabe store chancer i kampen og virkede tilfredse med at rejse hjem med en nullert.

Sådan gik det dog ikke, og det enlige tyrkiske mål kan blive dyrt for københavnerne.

Det er dog endnu usikkert, om returopgøret bliver spillet i København om en uge.

FCK meldte tidligere torsdag ud, at klubben ikke regner med, at kampen bliver spillet.

674 personer er torsdag aften registreret smittet med coronavirus i Danmark, og regeringen har taget en række initiativer for at undgå yderligere smittespredning, så sygdommen ikke overbelaster sundhedssystemet.

  • FBL-EUR-C3-BASAKSEHIR-COPENHAGEN
    Rasmus Falk (i hvidt til højre) og resten af FC København-holdet tabte den første kamp ude mod Istanbul Basaksehir i Europa League. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission