Annonce
Sport

FCM-anfører: Pokalguld er forskellen på middel og god sæson

Allerede torsdag var en håndfuld af fredagens pokalfinalister forbi Parken, der fredag lægger græs til finalen. Blandt andre FC Midtjyllands Jakob Poulsen (nummer tre fra højre) og Erik Sviatchenko (nummer to fra højre). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland gik efter The Double, så efter et misset mesterskab er pokalfinalen eneste chance for en titel.

Udfaldet af fredagens pokalfinale mod Brøndby vil få afgørende betydning for, hvordan FC Midtjylland vil se tilbage på 2018/19-sæsonen.

Efter at FC København for to uger siden sikrede sig det danske mesterskab, så skal pokaltitlen ifølge anfører Jakob Poulsen i hus for FCM, der før sæsonen meldte ud, at man gik efter The Double.

- Den ligger lige der, at enten har det være en god sæson eller middelmådig sæson. Så det gør en stor forskel, når man bagefter evaluerer sæsonen.

- Hvis vi taber til Brøndby, så har det været en sæson, hvor det ikke har flasket sig for os. Den vil være fin nok, men det vil være en tung følelse for os ikke at få et trofæ, når vi har været så tæt på to styks, siger Jakob Poulsen.

Anføreren mener, at det er for hårdt at sige, at FCM fredag eftermiddag skal "redde" sæsonen med pokalguld. Samme holdning har midterforsvareren Erik Sviatchenko.

- Vi skal ikke redde noget som helst. Vi har med afstand været det næstbedste hold i Danmark og har 20 point ned til nummer tre, siger forsvareren.

- Men når man er ude at sige, at vi skal vinde The Double, så er det klart, at så er der en form for ærgrelse, den er der indadtil først og fremmest, fordi vi ikke kunne vinde mesterskabet.

- Så sæsonen vil gå fra en god sæson til bedre sæson, hvis vi vinder pokaltitlen, også selv om vi gik en smule døde i Superligaens mesterskabsspil. Jeg vil ikke lade tre-fire kampe definere en hel sæson, siger han.

FCM har fire gange stået i pokalfinalen og aldrig vundet turneringen. To gange er det endt med finalenederlag til Brøndby og to gange har holdet tabt til FC Nordsjælland.

Anfører Jakob Poulsen var med i holdets seneste finalenederlag i 2011 til FCN. Han afviser, at FCM har et finalekompleks.

- Jeg vil rigtig gerne vinde, men ikke fordi jeg tabte en kamp i 2011. Jeg kan ikke huske den særlig godt - kun at Søren Christensen fra FCN scorede kort før tid lige uden for feltet.

- Der var vist uvejr, det lynede og kampen blev udsat lidt på grund af uvejret. Det var ikke en fantastisk positiv historie, siger Poulsen.

- Klubbens finalestatistik betyder ingenting i truppen. Jeg var selv med i 2011, og det var der måske også et par andre, der var, så det betyder ingenting.

- Det, der fylder, er, at vi gerne vil vinde. Vi glæder os helt vildt og ved, at det bliver en fed kulisse. Det er det eneste, vi har talt om i spillertruppen, siger anføreren.

Fredagens pokalfinale fløjtes i gang klokken 17. Torsdag var der solgt 32.000 billetter til kampen. Brøndby er forsvarende pokalmester. For et år siden slog holdet Silkeborg.

  • Pressemøde inden pokalfinalen i Telia Parken
    Allerede torsdag var en håndfuld af fredagens pokalfinalister forbi Parken, der fredag lægger græs til finalen. Blandt andre FC Midtjyllands Jakob Poulsen (nummer tre fra højre) og Erik Sviatchenko (nummer to fra højre). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land