Annonce
Sport

FCM-træner: Vi topper først inden for et par uger

Brian Priske kunne se sit hold vinde over Brøndby søndag. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland-truppen skal toppe formmæssigt inden længe, satser cheftræner Brian Priske på.

FC Midtjylland er tilbage på toppen af dansk fodbold, efter at holdet søndag hev en vigtig 1-0-sejr i land på hjemmebane mod Brøndby, der før runde 18 var tophold i Superligaen.

Sejren sender FCM på 39 point, hvilket er to point foran Brøndby, mens AGF og FCK er på henholdsvis 33 og 31 point.

Midtjydernes cheftræner, Brian Priske, var selvsagt tilfreds med sejren efter kampen, selv om hans hold i perioder havde det svært mod et godt spillende mandskab fra vestegnen.

Han er dog ikke nervøs for spillet på banen i den tætte topstrid, så længe pointene kommer i hus lige nu. Han ser nemlig først sit hold toppræstere om et par uger.

- Jeg har en forventning om, at vi kommer til at peake i løbet af de næste par uger. Det er det hele bygget op til formmæssigt.

- Det er først nu, vi skal begynde at ramme vores topniveau. Vi kom lidt senere i gang, da vi tillod spillerne lidt ekstra ferie før foråret.

- Vi havde før den første kamp mod Sønderjyske bare tre ugers opstart, og det var en kalkuleret risiko, at vi ikke lige helt formmæssigt var klar.

- Det har jeg en klar forventning om, at vi er nu, og derfor håber jeg heller ikke, at de andre hold kan nå os nu, siger den 43-årige cheftræner.

Priske mener, at FCK's og AGF's pointdeling søndag var en ekstra fjer i hatten for FCM i mesterskabskampen.

En ekstra fjer var det også for FCM, at det var stortalentet Gustav Isaksen, som med sit første superligamål nogensinde blev matchvinder i søndagens topbrag.

Netop 19-årige Isaksen håber, at sejren kan være sæsondefinerende for FCM, som han anser som det bedste af de fire tophold.

- Den her sejr betyder nok i sidste ende ikke så meget, men jeg håber alligevel, at det kan være en slags statement at sende til de andre hold. Vi er her stadig, og jeg føler, at vi er det bedste hold, siger den unge matchvinder.

I den anden lejr har Brøndby nu måtte se sig slået af de forsvarende mestre med et enkelt mål to gange i denne sæson. For Brøndby-træner Niels Frederiksen er det derfor vigtigt, at holdet bliver bedre til at få resultater i de tætte kampe mod de andre tophold.

- Der er ingen tvivl om, at vi skal være i stand til at vinde de tætte kampe, men vi har spillet mange tætte kampe, og vi har også vundet langt de fleste.

- Men det er klart, at i de indbyrdes kampe mod de andre tophold, der skal vi selvfølgelig ikke trække det korteste strå hver gang, siger Frederiksen.

  • AaB - FC Midtjylland, 3F Superliga
    Brian Priske kunne se sit hold vinde over Brøndby søndag. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik