Annonce
Sport

Fem sejre i træk: Rent bord i VM-gruppen

De danske håndboldherrer var for første gang i problemer ved det igangværende håndbold-VM, men det blev ved skrækken, da Danmark fik kæmpet sig til en 33-30-sejr over Makedonien.

Det var den femte sejr ud af fem mulige i indledende gruppe for Danmark, som måske ikke viste overbevisende spil, men bevarede momentum ved at blive ved med at vinde.

Målmand Jannick Green var en afgørende faktor i kampens slutfase, hvor han diskede op med adskillige klasseredninger, heriblandt en redning på et straffekast.

Og så var det igen en fornøjelse at se Mikkel Hansen og Kasper Søndergaard tage stort ansvar og banke de vigtige bolde ind i den anden ende af banen.

Den sidste gruppekamp var ellers præget af, at der ikke var det helt store på spil.

Danmark havde allerede sikret sig førstepladsen i gruppe B efter fire sejre i træk.

Og Makedonien kunne med en sejr overhale Island i gruppen, men det ville samtidig betyde, at makedonerne ville ramle ind i de olympiske mestre fra Frankrig i stedet for Tyskland.

Med et nederlag kunne Makedonien se frem til et møde med den på papiret svagere modstander Tyskland, men det så nu ikke ud til, at makedonerne lagde sig ned med vilje.

Kampens start var rodet med mange kiksede afslutninger og afleveringer, og der skulle gå over fire minutter, før Danmark fik åbnet scoringen.

Makedonien indledte bedst og bragte sig foran 7-4, inden landstræner Ulrik Wilbek ved hjælp af et hav af udskiftninger sørgede for bedre dansk spil.

Hverken Bo Spellerberg, Kasper Søndergaard eller Henrik Toft Hansen imponerede i starten af kampen, og det kostede alle tre en hurtig plads på bænken.

Niklas Landin holdt sit hold godt inde i kampen med en række gode redninger, men Makedonien havde ikke problemer med at overliste et offensivt dansk forsvar og gik til pause med en føring på 14-13.

Sammenholdet på VM-holdet ser ikke ud til at fejle det mindste. Man kunne således se Hans Lindberg give et par opmuntrende ord til Henrik Toft Hansen, efter at han havde brændt alle sine tre skud i første halvleg.

Og Mikkel Hansen, der kort forinden havde overfuset Søndergaard, var efterfølgende ovre for at bakke Skjern-spilleren op.

I anden halvleg bølgede spillet frem og tilbage. Makedonien begyndte igen bedst og bragte sig foran med 22-19, inden danskerne hankede op i sig selv og fik kontakt ved 25-25.

Derefter kom der bedre styr på det danske forsvar, som i hele kampen havde haltet. Anført af Jannick Green kom Danmark foran 30-25, og derfra var sejren aldrig for alvor i fare.

Det var især godt at få set Spellerberg i spillehumør i slutminutterne med et par vigtige scoringer.

Danmark skal lørdag rejse fra Sevilla til Zaragoza, hvor holdet søndag skal spille 1/8-finale mod enten Tunesien eller Brasilien.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde