Annonce
Sport

Flader funderer over fremtiden

NFH's Sofie Flader i en af sine karakteristiske gennembrud. I aften spiller hun efterårssæsonens sidste kamp på hjemmebane mod Team Esbjerg. Foto: Claus Hansen

NFH's allroundspiller Sofie Flader har kontraktudløb til sommer.

NYKØBING NFH har ni spillere med kontraktudløb efter denne sæson.

En af dem er allroundspilleren Sofie Flader, der egentlig var hentet som primært forsvarsspiller, da hun kom fra Aarhus United i sommeren 2020, men hun har udviklet sig til også at være en vigtig brik i træner Jakob Larsens angrebsspil.

46 mål er det blevet til i indeværende sæson for Sofie Flader, der endnu ikke aner, hvad fremtiden skal bringe, når denne sæson er overstået.

- Der er ikke noget på plads, så tiden må vise, hvad der kommer til at ske. Det, jeg kan sige, er, at jeg har været rigtig glad for at være her, så hvis det hele passer, så vil jeg ikke afvise at fortsætte i Nykøbing, siger Sofie Flader, der indrømmer, at det er en smule irriterende, at fremtiden ikke er på plads.

- Som håndboldspiller er det altid lidt frustrerende ikke at vide, hvad man skal. Man er jo kun et menneske, og det giver da lidt mere ro i maven, hvis man ved, hvad man skal. Men jeg også har vænnet mig til, at det er en del af gamet. og man kan godt mærke, at klubberne er presset i forhold til at få budgetterne og trupperne på plads. Det har nok noget med corona at gøre, uden at jeg skal kloge mig ret meget på det, lyder det fra Sofie Flader, der har en fortid i København Håndbold og Aarhus United.

Hvornår hun har sin fremtid på plads, har hun ingen anelse om.

- Nej. Det er meget svært at sige noget om.

Voldsom udfordring

I aften gælder det så Team Esbjerg, der har vundet 10 kampe i træk i Håndboldligaen og også gør det rigtig godt i Champions League, så det bliver en voldsom udfordring, erkender Sofie Flader.

- De har klaret det rigtig godt på det seneste i alle turneringer, men det er en kamp, jeg ser frem til, for der er en tendens til, at man må gå lidt hårdere til modstanderne, når det er et tophold, man møder, og det kan jeg rigtig godt lide. Men ingen tvivl om, at det bliver en rigtig hård kamp. Dog synes jeg, vi har en chance for at drille dem. Det har vi før gjort på hjemmebane, understreger Sofie Flader.

Aftenens opgør mod Håndboldligaens nummer tre hjemme i Lånlet Arena sætter samtidig punktum for efterårssæsonen, da turneringen går i dvale indtil januar på grund af VM-slutrunden i Spanien i december.

Med uafgjort er NFH sikker på at slutte på femtepladsen efter første turneringshalvdel, og mindre kan nok også gøre det, da nærmeste udfordrer Silkeborg-Voel har en svær udekamp i Viborg, som deres sidste kamp i aften.

- Hvis vi kan ende på en femteplads, er det meget tilfredsstillende. Det havde jeg gerne solgt den for, siger Sofie Flader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Husk coronapas

NFH kan stille i næsten stærkeste opstilling i aften. Kun Mia Solberg Svele og Charlotte Mikkelsen genoptræner stadig, men sidstnævnte er begyndt at have en bold i hånden og træner med på skånekost, mens norske Mia Solberg Svele stadig kun styrketræner uden bold.

Tilskuerne til aftenens kamp skal medbringe gyldigt coronapas, og har man ikke mulighed for at komme i hallen, kan opgøret følges både på TV2 Sport, der har NFH-Team Esbjerg som hovedkampen i aften, og på Radio SydhavsØerne.

  • NFH's Sofie Flader i en af sine karakteristiske gennembrud. I aften spiller hun efterårssæsonens sidste kamp på hjemmebane mod Team Esbjerg. Foto: Claus Hansen
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer