Annonce
Sport

Fodboldekspert: FCK er tyndt besat på nøglepositioner

Kantspilleren Mohamed Daramy har været en af de få offensive profiler, der har leveret stabile præstationer i FC Københavns angreb. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fodboldeksperten Mikkel Bischoff retter en hård kritik mod FC København og klubbens indkøb til især angrebet.

FC København er for tyndt besat i det centrale forsvar og angreb. Truppen står lige nu svagt stillet på flere positioner midt i den spændende guldkamp i Superligaen, og det er noget, FCK burde have garderet sig mod.

Det mener Mikkel Bischoff, der er fodboldekspert på Discovery, forud for søndagens derby mellem FCK og Brøndby.

I det centrale forsvar har FCK kun 19-årige Valdemar Lund til rådighed til derbyet på den københavnske vestegn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsvarspillerne Denis Vavro og Kevin Diks er ude med karantæner, mens Nicolai Boilesen og David Khocholava er skadede.

- Det er en trup, der er tynd på nogle positioner. I midterforsvaret har FCK fem spillere, men problemet er, at de fleste af dem er ude.

- Det vidste FCK jo også godt lidt, da man startede op i år, fordi Boilesen allerede var ude på det tidspunkt. Jeg synes, de har efterladt sig selv lidt for tynde på den position, siger Bischoff.

En endnu hårdere kritik har Bischoff af FCK-angrebet, hvor adskillige af nyindkøbene i de seneste transfervinduer ikke har slået til.

Det drejer sig om spillere som Khouma Babacar, Mamoudou Karamoko, Paul Mukairu, Akinkunmi Amoo, Luther Singh og Andreas Cornelius.

- I angrebet har FCK også været uheldige med det ene og det andet. Man kunne måske ikke forvente, at Cornelius ville spille så få kampe på grund af skader.

- Men at alle de andre, de har hentet ind, har været så dårlige, at de ikke gider at bruge dem, er deres egen skyld.

- Når man tænker på, hvor mange penge FCK har brugt på dem, der er hentet ind til offensiven, så er det en katastrofe, mener Bischoff.

Han forventer en udrensning af de mange fejlindkøb i sommerens transfervindue.

- Der er ikke en eneste af dem, der har spillet særligt meget. Og jeg går stærkt ud fra, at de fleste af dem er væk til sommer, lyder det fra Bischoff.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra FCK-sportsdirektør Peter Christiansen, som står for køb og salg af spillere.

FCK meddeler, at man ikke ønsker at gøre status, før Superligaen og pokalfinalen "har fundet en afklaring".

I stedet for at bruge en klassisk frontangriber har FCK-træner Jacob Neestrup benyttet Hakon Haraldsson som falsk 9'er.

Den 20-årige islænding er dog kun noteret for fire ligamål i løbet af sæsonen og har ikke scoret i de første seks kampe i mesterskabsspillet.

Bischoff roser Mohamed Daramy, men påpeger, at FCK-kantspilleren er hentet på en lejeaftale i Ajax og til sommer står til at skulle tilbage til Holland.

- Daramy har været god at få hjem, men ellers har meget af det andet, der er hentet ind til offensiven været direkte katastrofalt, siger Bischoff.

Mens Daramy har taget spilletiden på den ene kant, har FCK på skift gjort brug af Diogo Goncalves og Jordan Larsson på den anden kant.

- Neestrup har ikke haft så meget at arbejde med. Det er tankevækkende, at det er de unge spillere, som de har hentet op fra egne rækker, der har præsteret bedst og været bærende set over hele sæsonen.

- Indkøbene skal FCK ikke regne med, for de kommer ikke til at spille en rolle. Men Rasmus Falk, Lukas Lerager, Denis Vavro og Viktor Claesson skal også være med til at bære det sammen med de unge, fastslår Bischoff.

Poul Hansen, der er fodboldekspert på Viaplay, er overrasket over, at FCK-truppen har præsteret så svingende i mesterskabsspillet.

- FCK's formnedgang i de seneste kampe havde jeg ikke forudset. Det kommer bag på mig, at de med den trup præsterer så dårligt, siger Poul Hansen og tilføjer:

- Kampen mod Brøndby er den suverænt værste kamp for dem. Selv om Brøndby ikke har en god sæson, så kan de stadig slå FCK, og det vil betyde meget for Brøndby, at FCK ikke vinder mesterskabet.

FCK's kamp ude mod Brøndby spilles søndag klokken 16.

/ritzau/

  • DBU pokalen: FC København - FC Nordsjælland
    Kantspilleren Mohamed Daramy har været en af de få offensive profiler, der har leveret stabile præstationer i FC Københavns angreb. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen