Annonce
Sport

Fodboldnomaden Poulsen vender hjem til FCK

Christian Poulsen vender hjem til FCK - her som spiller i 2001 Foto: POLFOTO/Jens Dresling

Efter 12 års fravær er midtbanespilleren tilbage hos den klub, hvor han slog igennem på seniorplan.

Det er et stort navn i dansk fodbold, der tirsdag klokken 13 bliver præsenteret i Telia Parken som ny spiller i FC København.

34-årige Christian Poulsen er tilbage i den klub, hvor han i sæsonen 2000/2001 fik sit store gennembrud, hvilket blandt andet førte til et dansk mesterskab i 2001.

FCK oplyser på sin hjemmeside ikke noget om længden på kontrakten, men den vil formentlig afspejle Christian Poulsens i fodboldsammenhæng fremskredne alder.

De danske vicemestre får med tilgangen tilført en stor mængde erfaring på midtbanen fra spilleren, der i perioden 2001-2012 opnåede 92 A-landskampe for Danmark, hvor han scorede seks mål.

Christian Poulsen deltog ved VM i 2002 og 2010, og han var med ved EM-slutrunderne i 2004 og 2012.

På klubplan skiftede han i 2002 til tyske Schalke 04, hvor han var i fire år med succes.

Derefter fulgte to år hos spanske Sevilla fra 2006-08, hvor han i 2007 blandt andet var med til at vinde Uefa Cuppen, forløberen for Europa League.

Christian Poulsens karriere så ud til at gå støt opad, men det ændrede sig, da han i 2008 tog skridtet op til en af de helt store klubber i Europa, italienske Juventus.

Danskeren kom med det samme i problemer, fordi klubbens fans havde forventet et større indkøb til den centrale midtbane, og de to år hos klubben var ingen stor succes.

I 2010 røg Christian Poulsen videre til en anden storklub, engelske Liverpool.

Han blev hentet af Roy Hodgson, der var træner for FCK i danskerens gennembrudssæson, men manageren røg hurtigt ud, og det samme gjorde Christian Poulsen af Liverpools hold.

I 2011 valgte Christian Poulsen at tage et skridt ned og finde sig selv via en sæson hos den lille franske klub Evian, men i sommeren 2012 gik turen videre til hollandske Ajax.

To år og to hollandske mesterskaber senere stod spilleren, der er centrum i en bog med titlen "Christian Poulsen - Fodboldnomade" på ny ved en skillevej, som førte enten til karrierestop eller hjem til Danmark.

Fodboldnomaden Poulsen vender hjem til FCK Foto: POLFOTO/Jens Dresling
  • Christian Poulsen vender hjem til FCK - her som spiller i 2001 Foto: POLFOTO/Jens Dresling
  • Fodboldnomaden Poulsen vender hjem til FCK Foto: POLFOTO/Jens Dresling
Annonce
Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris

Annonce
Annonce
112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

Lolland

Frygter store konsekvenser: - Det er nogle helt uhyrlige besparelser

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedsteven til 33-årig tiltalt for Meng-drab: Det plejede vi at lave sammen

Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Annonce
Annonce
112

Grotesk udvikling i sag om kollegie-knivstik

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Lolland

Lukker projekt: Det kan de fandeme ikke være bekendt

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris

112

Det blev en dyrere tur til Danmark end planlagt