Team Sydhavsøerne kan i aften forringe Ajax Københavns muligheder for at overleve.
Team Sydhavsøerne og Ajax København har haft mange drabelige opgør i nyere tid.
Og det er ikke så underligt: Team Sydhavsøerne har i mange år haft en forkærlighed til spillere fra Ajax.
På Team Sydhavsøernes nuværende førstehold optræder flere tidligere Ajax-spillere.
Stregspiller Jesper Munk er en af dem. Og han glæder sig til aftenens håndboldkamp i Bavnehøj Arena, som ventes fyldt til bristepunktet.
- Der er mange følelser forbundet med en kamp mellem TSØ og Ajax, erkender Jesper Munk.
- Jeg tror nok, at Ajax undgår nedrykning, men de får ikke point mod os, siger den bomstærke stregspiller og forsvarsgeneral, som har været meget stærkt spillende i 2016.
Læs oplæg til kampen i fredagens udgave af Folketidende.
Radio SydhavsØerne sender direkte fra kampen klokken 19:30.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed