Annonce
Sport

Forbund håber på Froholdt-effekt i Danmark

Hjalte Froholdt blev valgt i fjerde runde af NFL-draften af Super Bowl-mestrene fra New England Patriots. (Arkivfoto) Foto: Usa Today Uspw/Ritzau Scanpix

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund håber, at Hjalte Froholdts indtog i NFL vil smitte af på sporten i Danmark.

Det kan faktisk lade sig gøre.

Selv om chancen for at slippe gennem nåleøjet på papiret er utrolig spinkel, lykkedes det lørdag danske Hjalte Froholdt at blive valgt i NFL-draften.

Nu håber Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (Daff), at det smitter af på sportens popularitet i Danmark. Det siger forbundets sportschef, Lars Carlsen.

- Vi håber, at det går op for flere danskere, at amerikansk fodbold kan dyrkes i Danmark. Der findes klubber i hele Danmark. Det skal gerne give en medlemstilgang, siger sportschefen.

De forsvarende Super Bowl-mestre fra New England Patriots valgte den 22-årige svendborgenser med det 118. valg i draften.

Dermed blev han den anden dansker, der er valgt i NFL-draften. Den første var Morten Andersen i 1982.

Froholdts historie er en stor inspiration for unge danskere, der har NFL som den helt store drøm, mener Daffs sportschef.

Han håber, det kan brede sig som ringe i vandet herhjemme.

- Vejen til NFL den findes. Vi kender vejen derhen, så hvis der er en spiller, der har lysten og drivet, kan man starte i en helt almindelig dansk klub som Svendborg og ende hos Patriots en dag, hvis man har potentialet, lysten og drivet, siger han.

Froholdt startede med at spille amerikansk fodbold som 12-årig. Han spillede først for Svendborg Admirals, hvorefter turen gik til USA.

Han gik på Warren G. Harding High School i Ohio som udvekslingsstudent og vendte kortvarigt hjem til Danmark, før han tog tilbage til USA og spillede for IMG Academy.

Det førte til et fireårigt ophold på University of Arkansas, hvor han fik talentspejdere og trænere fra NFL til at spærre øjnene op.

Nu skal han forsøge at tilspille sig en plads på et af de mest succesfulde dynastier nogensinde.

- Patriots' legendariske head coach (cheftræner, red.) Bill Belichick sidder på alle beslutninger og har også været med i den her. Det er der ingen tvivl om.

- At han synes, Hjalte har kvaliteter, man skal satse på, er et cadeau. Han har nogle kvaliteter, der betyder, at han kan spille i NFL, siger Lars Carlsen.

To danskere er nu ansat af NFL-klubber. I februar skrev Florida-holdet Tampa Bay Buccaneers kontrakt med kickeren Phillip Andersen, som senest spillede for Berlin Rebels i Tyskland.

Andreas Knappe var også at finde på et NFL-hold, indtil han i midten af april blev fritstillet af Denver Broncos. Ligesom Froholdt spiller Knappe på den offensive linje, og han leder i øjeblikket efter et nyt hold.

Hverken Phillip Andersen eller Andreas Knappe blev valgt gennem NFL-draften, og begge har ligesom Froholdt deres officielle NFL-debut til gode.

  • NFL: Combine
    Hjalte Froholdt blev valgt i fjerde runde af NFL-draften af Super Bowl-mestrene fra New England Patriots. (Arkivfoto) Foto: Usa Today Uspw/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år