Annonce
Sport

Forbund: Spillere skal skrive under for at være med

Mia Blichfeldt har som den eneste indtil videre valgt at underskrive en individuel aftale med Badminton Danmark. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skriver badmintonspillerne ikke under på aftaler med Badminton Danmark, er de ude i første halvdel af 2019.

25. januar kan blive en skelsættende dato for dansk badminton.

Det er den ultimative deadline, som Badminton Danmark har givet landets topspillere til at underskrive individuelle aftaler, hvis de vil blive en del af elitetræningen og -satsningen frem til 1. juli 2019.

Det forklarer direktør i Badminton Danmark, Bo Jensen.

- Så indgår man ikke i de fremtidsplaner, som vi er nødt til at forholde os til for 2019.

- Om man er ude for evig tid, har vi ikke taget stilling til, men det, vi har sagt, er, at hvis ikke man inden 25. januar har meldt positivt tilbage, så betragter vi det som en afvisning af det tilbud, som vi har lagt frem, og så indgår man ikke i vores planer, siger han.

Forbundet vil i løbet af sommeren 2019 vurdere og gennemgå fremtidsplanerne, som det foregår hvert år, forklarer Bo Jensen.

Inden længe skal spillerne til EM for hold på hjemmebane vælges, og sæsonen er skudt i gang, så forbundet mener ikke, at man kan vente længere på at kende spillermaterialet, der står til disposition.

Mia Blichfeldt valgte onsdag som den hidtil eneste at tage imod den aftale, som forbundet individuelt har sendt til samtlige spillere, der før konfliktens start var en del af eliteprogrammet i Brøndby.

Og tilbuddet, som er sendt til spillerne, er ikke til forhandling længere.

- Vi har diskuteret i to år, mere end to år faktisk, og vi føler, at vi nu er nået til det punkt, at nu skal der noget afklaring til, siger Bo Jensen.

- Meget af det, vi har lagt frem, er jo på mange områder en fortsættelse af eksisterende praksis. Vi har også på flere områder imødekommet spillerne, så det er relativt simpelt at forholde sig til.

Hvis ikke spillerne sætter deres signatur på de enslydende, men individuelle, aftaler, som forbundet har tilbudt, vil det ramme dansk badminton - i hvert fald på kort sigt.

- Det er logisk, at hvis de nuværende spillere, kollektivt eller et flertal af dem, ikke tager imod tilbuddet, så er det de næstbedste spillere, som får tilbuddet om at komme ind på elitecentret, siger Bo Jensen.

- I starten vil de selvfølgelig være på et internationalt set lavere niveau, men al erfaring viser, at vi har en historik for i løbet af relativt kort tid at udvikle spillere til et internationalt niveau.

- Så det kan godt være, vi i et års tid vil se danske spillere internationalt på et lidt lavere niveau, end vi har været vant til de sidste mange år. Men vi har før udviklet verdensmestre, og det vil vi også komme til i fremtiden.

Og forbundet har afstemt med Team Danmark, som hvert år sender millionstøtte til elitesatsningen, at der kan ske i niveaufald snart.

- Vi har selvfølgelig en løbende dialog med Team Danmark om konsekvenserne for hele vores samlede eliteprogram, men Team Danmark støtter 100 procent op om Badminton Danmark og det standpunkt og den linje, vi har lagt i den nuværende situation, siger Bo Jensen.

- Om det så får en direkte betydning for støtten i fremtiden, det kan jeg ikke sige noget om.

  • Verdensmester sender sidste danske damesingle ud i Kina
    Mia Blichfeldt har som den eneste indtil videre valgt at underskrive en individuel aftale med Badminton Danmark. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion