Annonce
Sport

Fransk traditionsklub kæmper for livet efter ejer-exit

Fodboldklubben Bordeaux kan i oktober fejre 140 års fødselsdag. (Arkivfoto) Foto: Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix

Bordeauxs amerikanske ejer ønsker ikke længere at poste penge i den 140 år gamle franske fodboldklub.

Fremtiden er uvis i en af fransk fodbolds traditionsklubber.

Torsdag skrev Bordeaux på sin hjemmeside, at klubbens amerikanske ejer, investeringsselskabet King Street, ikke længere ønsker at poste penge i projektet.

Dermed skal den 140 år gamle fodboldklub altså på jagt efter en ny ejer og er af samme grund blevet sat under administration.

King Street selv begrunder exittet med en generelt nedadgående økonomisk kurve i fransk fodbold, blandt andet som følge af coronapandemien.

Nyheden skabte vrede hos de tidligere franske fodboldprofiler Christophe Dugarry og Bixente Lizarazu, der begge har spillet i Bordeaux.

- Jeg er på samme tid både forfærdet, trist og lettet, siger Dugarry ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bixente Lizarazu kalder King Streets farvel for en skandale.

- Det er uacceptabelt for fransk fodbold, skriver den tidligere fodboldstjerne på Twitter.

King Street overtog ejerskabet af Bordeaux i 2019 og har siden investeret 46 millioner euro - cirka 340 millioner kroner - i klubben, lyder det.

Bordeaux blev stiftet i oktober 1881 og har spillet i den bedste franske række hver sæson siden 1992.

Med profiler som Dugarry, Lizarazu og Zinedine Zidane nåede holdet i 1996 frem til Uefa Cup-finalen, hvor det dog endte med et samlet nederlag til Bayern München over to kampe. Det skete i øvrigt i danske Jakob Friis-Hansens eneste sæson i Bordeaux.

Klubben har vundet det franske mesterskab seks gange, senest i 2009, og ligger i øjeblikket på 16.-pladsen i Ligue 1 med fem kampe tilbage af sæsonen.

  • FILES-FBL-FRA-BORDEAUX-ECONOMY
    Fodboldklubben Bordeaux kan i oktober fejre 140 års fødselsdag. (Arkivfoto) Foto: Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?