Annonce
Sport

Fredericia fremtvinger tredje semifinale efter drama

Martin Bisgaard var Fredericias farligste mand. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Reinier Taboada scorede med fem sekunder tilbage, så Fredericia HK vandt 30-29 over Aalborg i semifinalen.

Drømmen om det første danmarksmesterskab siden 1979 lever fortsat for Fredericia HK efter en højspændt semifinale mod Aalborg Håndbold onsdag aften.

Med fem sekunder tilbage af opgøret scorede cubaneren Reinier Taboada det afgørende mål, så Fredericia vandt 30-29. Aalborg nåede at få sendt en afslutning afsted bagefter, men den var uden saft og kraft.

Dermed skal de to hold ud i en tredje og afgørende semifinale for at finde en finalist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden sølvmedaljerne i 1980 afsluttede Fredericias storhedstid med medaljer otte år i træk - heraf fem af guld - har klubben fra fæstningsbyen ikke fået metal, men det kan stadig blive til guld, sølv eller bronze i år.

Venstrefløjen Martin Bisgaard var den helt store oplevelse i semifinalen med 13 scoringer på 16 forsøg.

Som ofte før gik Fredericia hurtigt over til syv mod seks-spil, og det numeriske overtal banede flittigt vej for helt åbne målchancer. Ofte kom Aalborg dog med et hurtigt modsvar, inden Fredericia fik skiftet ud og organiseret sig igen.

På måltavlen åbnede Aalborg med et lille overtag og var tidligt foran med tre mål for blot at blive hentet igen.

I stedet overtog Fredericia føringen i slutningen af første halvleg, og ved pausen førte hjemmeholdet med 16-14 over det stjernespækkede mandskab fra Nordjylland.

På lægterne i den intime hal gjorde begge holds fangrupper sit til at lave en mesterlig kulisse, så ingen spillere var i tvivl om, at sæsonen er gået ind i den fase, hvor der er medaljer på spil.

Med kompressorhorn og buhråb forsøgte Fredericias fans at hyle Aalborg-spillerne ud af den, men nordjyderne var trods alt for rutinerede til at lade sig påvirke af ståhejen.

Efter en god start på anden halvleg dummede Fredericia sig to gange i træk med en fejlaflevering, og den slags bliver straffet, når man har et tomt mål i den anden ende.

Aalborg førte med to, og Gudmundur Gudmundsson så sig nødsaget til at tage en timeout 12 minutter inde i anden halvleg. Lige lidt hjalp det, for Aalborg-toget var i gang.

Da Martin Bisgaard så brændte ved 23-26 efter at have scoret på sine første 11 forsøg, troede de fleste tilskuere formentlig, at Aalborg ville køre den hjem på rutinen, men hjemmeholdets spillere og tilskuere anstrengte sig alligevel til det allersidste.

Derfor var jublen stor, da Reinier Taboada kunne udligne til 29-29 med under to minutter tilbage. To timeouter og en afslutning senere brød jublen så ud, da cubaneren scorede igen.

/ritzau/

  • Herrehåndbold: Fredericia HK - Aalborg Håndbold
    Martin Bisgaard var Fredericias farligste mand. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle