Annonce
Sport

Fredericias fanatiske fans holdt fanen højt i Jyllandsserien

Lars Andersen var i 2008 en af hovedkræfterne bag HK Ultras' indsamling, da klubben overlevede en truende konkurs i 11. time. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Da en mørk periode ramte Fredericia HK, holdt klubbens berygtede fans fanen højt og bakkede op.

De snakker stadig om den udebanetur.

Dengang Fredericia Håndboldklub med en sejr ødelagde den stort anlagte fest, da mægtige Skjern Håndbold skulle indvi sin nye store hal i 2005.

Eller dengang en lagkage blev kastet på tværs af en tribune i Viborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De anekdoter og mange andre bringes op, når de i fanklubben HK Ultras bliver nostalgiske og diskuterer deres togter til haller i hele Danmark.

Og dem har der været rigtig mange af. I gode og dårlige tider. Selv i 2012, da deres klub gik rabundus og røg ned i Jyllandsserien, holdt mange ved.

I bittesmå haller i Jyllands afkroge kom de som en invasionshær med trommer, røde trøjer og konfetti og skreg deres hold frem, selv om forholdene var alt andet end prestigiøse.

De gjorde det, fordi de havde aflagt en ed.

Bølgerne kan gå højt blandt de mest inkarnerede fans, når Fredericia HK spiller. Mange har været med lige fra begyndelsen af årtusindet, mens andre er kommet til med årene. Nogle af dem, der har tilladt sig at holde pause i divisionerne, er så småt begyndt at vende tilbage med deres røde trøjer fra de gamle dage, fortæller Lars Andersen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Da vi gik konkurs, var det et decideret indgreb i vores liv. Det var frygteligt. Men vi satte os ned og kiggede hinanden i øjnene, siger Lars Andersen.

Han er en af dem, der har været i fanklubben, næsten siden den begyndte at tage form i starten af årtusindet. Han har blandt andet tjent som formand.

- Vi vidste, at vi ville komme til at spille i ligaen igen, og vi blev enige om, at vi ville kunne sige, at vi havde været med hele vejen. At vi havde stået i en eller anden mærkelig hal og bakket op.

Nu oplever de fanatiske fans kulminationen. Fredericia er med sin semifinaleplads for første gang i årtier med, hvor det er allersjovest.

- Det er surrealistisk og skørt, siger Lars Andersen.

Det skal slås fast, at det ikke altid har været lige kønt, når HK Ultras har invaderet de danske håndboldhaller. Af og til er bølgerne gået højt, og nogle medlemmer har mere end én bortvisning på cv'et.

Men man kan ikke komme udenom, at den trofaste fanklub vitterligt har været livsvigtig for Fredericia HK.

Ritzau Grafik. Foto: WER/Free

I 2008 var klubben, som på det tidspunkt spillede i ligaen, tæt på konkurs.

Ledelsen havde mere eller mindre givet op, men fansene i HK Ultras ville ikke se deres klub gå på røven. Så de startede en indsamling, som nåede flere hundrede tusinde kroner på få dage.

- I løbet af fem timer havde vi lavet en førerbunker, hvor vi gik i gang med at indsamle spillertrøjer og alt muligt andet, vi kunne bortauktionere, siger Lars Andersen om den hårdtarbejdende gruppe, der sågar fik doneret en trøje fra sin største fjende, Kolding-stjernen Bo Spellerberg.

Og til sidst blev klubben reddet. Ikke kun på grund af fanklubbens indsamling, men også fordi nye sponsorer meldte sig under fanerne.

Det var blandt andre den nuværende bestyrelsesformand, Bent Jensen, som har opbygget T. Hansen-imperiet.

- Dengang gav jeg vist bare et beløb, og i 2010 kom vi så ind som hovedsponsor, siger Bent Jensen, som dengang udtalte, at HK Ultras' arbejde havde været med til at overbevise ham.

Siden han blev valgt som bestyrelsesformand i 2015, har Bent Jensen blandt andet arbejdet på at få ombygget Fredericia HK's hjemmebane, så den gamle hal fra Fredericia KFUM's storhedstid i 1970'erne fremstår moderne.

Onsdag lægger arenaen gulv til den anden DM-semifinale mod Aalborg Håndbold, hvor Fredericia HK skal bruge en sejr for at fremtvinge en tredje og afgørende kamp om finalebilletten.

Bent Jensen fortæller, at han aldrig har oplevet så stor rift om billetterne.

Og hvis man tænder for fjernsynet onsdag aften, vil man ikke være i tvivl om, hvor HK Ultras er.

- Det har været en rejse, men vi har ikke været i tvivl om, at vi nok skulle nå hertil igen, siger Lars Andersen.

/ritzau/

  • Herrehåndbold: Fredericia HK - Aalborg Håndbold
    Lars Andersen var i 2008 en af hovedkræfterne bag HK Ultras' indsamling, da klubben overlevede en truende konkurs i 11. time. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
  • Herrehåndbold: Fredericia Håndboldklub - Bjerringbro-Silkeborg
    Bølgerne kan gå højt blandt de mest inkarnerede fans, når Fredericia HK spiller. Mange har været med lige fra begyndelsen af årtusindet, mens andre er kommet til med årene. Nogle af dem, der har tilladt sig at holde pause i divisionerne, er så småt begyndt at vende tilbage med deres røde trøjer fra de gamle dage, fortæller Lars Andersen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
  • WER
    Ritzau Grafik. Foto: WER/Free
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle