Annonce
Sport

Haaland er få centimeter fra matchvinderrolle mod Holland

Erling Haaland scorede Norges mål i 1-1-kampen mod Holland. Foto: Stian Lysberg Solum/Reuters

Erling Haaland scorede, men kunne også være blevet matchvinder mod Holland i VM-kvalifikationen.

Erling Haaland er Norges største fodboldstjerne, og onsdag aften viste han hvorfor.

Med sit mål til 1-0 bragte han nordmændene i front i VM-kvalifikationskampen mod Holland, og efter en hollandsk udligning kunne han være blevet matchvinder.

Men stolpen stod i vejen for Haaland og Norge, som på hjemmebane fik 1-1 mod Holland, der for første gang havde Louis van Gaal på trænerbænken efter hans genansættelse.

Begge landshold har efter fire kampe skrabet syv point sammen i gruppen, som føres af Tyrkiet. Tyrkerne har efter onsdagens 2-2-resultat mod Montenegro hentet otte point, mens også Montenegro har syv.

Norges fodboldlandshold mindede før onsdagens kamp omverdenen om, hvad der er på højkant i VM-kvalifikationen.

Spillerne stillede sig op med et stort hvidt banner, hvor der stod "Fair play for migrant workers - human rights on and off the pitch" (retfærdighed for migrantarbejdere - menneskerettigheder på og uden for banen).

Nordmændene gik også forrest i protesterne over, at næste års VM-slutrunde er placeret i Qatar, da de i foråret tog hul på VM-kvalifikationen.

Siden fulgte flere andre landshold, heriblandt Danmarks, trop med forskellig kritik af Qatar.

På banen var det ikke overraskende Borussia Dortmund-stjernen Haaland, der viste vejen onsdag aften.

Efter 20 minutter fastholdt Norge trykket efter et hjørnespark, og Haaland opsnappede bolden i feltet, før han bugserede bolden fladt forbi målmand Justin Bijlow.

Ajax-spilleren Davy Klaassen afsluttede et tålmodigt angreb og udlignede med otte minutter tilbage af første halvleg.

Fra bænken kunne landstræner Ståle Solbakken konstatere, at hollænderne havde bolden mest og afsluttede flest gange.

Men sejren kunne sagtens være gået til nordmændene. 64 minutter inde i kampen bragte Erling Haaland sig fri med en kropsfinte, før han bragede bolden på indersiden af stolpen.

Haalands stolpeskud var anden halvlegs bedste forsøg, men med lidt mere skarphed kunne EM-profilen Denzel Dumfries også have afgjort opgøret i tillægstiden i Hollands favør.

1-1 blev det også i opgøret mellem Frankrig og Bosnien-Hercegovina efter mål af Edin Dzeko og Antoine Griezmann.

Frankrig afsluttede kampen med ti mand på banen, efter at Sevilla-spilleren Jules Kounde blev udvist for en hensynsløs tackling tæt ved et af hjørneflagene.

Frankrig og Bosnien-Hercegovina har henholdsvis otte og to point efter fire og tre kampe i kvalifikationen.

  • World Cup - UEFA Qualifiers - Group G - Norway v Netherlands
    Erling Haaland scorede Norges mål i 1-1-kampen mod Holland. Foto: Stian Lysberg Solum/Reuters
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission