Annonce
Sport

Håndbold-VM spilles med tilskuere på hvert femte sæde

Ved kvindernes EM i Danmark var tilskuerne lavet af pap. Sådan bliver det ikke ved herrernes VM i Egypten. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ved nogle af Danmarks kampe ved håndbold-VM vil der være over 3000 tilskuere i hallen, meddeler arrangør.

Der kommer støtte på lægterne, når Danmark og de øvrige håndboldstormagter skal kæmpe om herrernes verdensmesterskab senere i januar.

Ved VM i Egypten kommer der trods coronapandemien nemlig til at være tilskuere i hallerne.

20 procent af hallernes tilskuerkapacitet bliver taget i brug. Det oplyser VM-arrangøren ifølge norske NTB.

Beslutningen er taget efter samtaler mellem myndighederne og arrangøren.

- Dette er en direkte konsekvens af de forholdsregler, som vi tager for at håndtere covid-19.

- Arrangøren følger de seneste globale anbefalinger i forhold til at kunne håndtere pandemien. Siddepladser vil blive organiseret sådan, at der kan holdes social distance mellem tilskuere, og der skal bruges mundbind under turneringen, lyder det videre.

VM-slutrunden spilles i perioden 13.-31. januar i fire forskellige haller i Egypten.

Den største VM-hal har plads til 17.000 fans, hvorfor der vil være mere end 3000 fans inde til kampe i den hal under slutrunden.

Det er blandt andet her, at Danmark skal spille alle sine kampe under turneringen, medmindre Danmark på forunderlig vis bliver et af slutrundens otte dårligste hold og skal spille "Presidents Cup".

Udsigten til tilskuere vækker næppe lutter begejstring hos alle VM-deltagere, der under slutrunden skal leve i lukkede bobler.

Den danske stjernespiller Mikkel Hansen har i et interview med Jyllands-Posten sagt, at det ikke giver mening, at holdene skal isoleres, men samtidig udsættes for en større smitterisiko, hvis der kommer tilskuere i hallerne.

Det er landstræner Nikolaj Jacobsen enig i.

- Både Mikkel og de fleste andre er jo helt enige om, at VM burde holdes uden tilskuere. Det ligger bare ikke i vores hænder, sagde Nikolaj Jacobsen mandag eftermiddag til Ekstra Bladet, før der var taget en beslutning om at lukke tilskuere ind.

Da kvindernes EM blev afviklet i Danmark i december, var det uden tilskuere på lægterne.

  • Montenegro vs. Russia, Womens EHF Euro 2020 Main Round Group 1
    Ved kvindernes EM i Danmark var tilskuerne lavet af pap. Sådan bliver det ikke ved herrernes VM i Egypten. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år