Annonce
Sport

Håndboldherrer snupper ny storsejr i morgenseance ved OL

Jacob Holm (billedet) og holdkammeraterne havde svært ved at få skudt hul på Bahrains målmand Mohamed Ali, men en stærk anden halvleg sikrede en stor dansk sejr. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter en svag første halvleg spillede Danmark sig op og slog Bahrain med ti mål i OL's gruppespil.

Det danske håndboldlandshold vandt også sin tredje kamp ved OL i Tokyo. Den tidlige gruppekamp mod Bahrain blev vundet med 31-21, og Nikolaj Jacobsens tropper fastholder kursen mod gruppens endelige førsteplads.

Med kampstart klokken 9 lokal tid stod spillerne op mellem klokken 5 og 6, men selv om de var stået tidligt op, skulle spillerne lige i gang, inden de var i stand til at hive en stor pligtsejr hjem. En skidt første halvleg blev afløst af god anden.

Bahrain kom til kampen med to etmålsnederlag fra møderne med Sverige og Portugal, men mod Danmark formåede det undertippede mandskab blot at holde sig inde i opgøret i knap en halv time.

Nikolaj Jacobsen valgte at sende flere af de vanlige reserver i kamp fra begyndelsen, og det gav hurtigt en føring på 5-1.

Men snart skulle danskerne løbe ind i store angrebsproblemer. På et lille kvarter lykkedes det blot at sende to bolde i kassen, og det eneste positive i den periode var, at Bahrain også havde store scoringskvaler.

Henrik Toft Hansen og Magnus Saugstrup tog således godt fra i forsvaret foran Kevin Møller, der fik hele kampen i målet, mens Niklas Landin fik et hvil på bænken.

I den scoringsfattige periode var afstanden længe blot to mål, men et par nemme træffere i det tomme mål fra Johan Hansen, der blev dansk topscorer med seks mål, i slutfasen hjalp danskerne til den komfortable pauseføring på 12-7.

Efter pausen var der debut i turneringen til Morten Olsen, der har plejet en skade, og han var med til at løfte det danske angrebsspil betragteligt i anden halvleg.

Føringen voksede i et pænt tempo og peakede ved 28-15, men derfra fik Bahrain pyntet en smule på facit.

Der blev dryppet malurt i den danske sejr, da Lasse Andersson allerede efter 12 minutter vrikkede om på anklen. Han måtte hjælpes fra banen, med noget der lignede en mulig ankelskade. Tiden må vise, hvor slemt det står til.

Holdets næste opgave er fredag, når Portugal venter.

  • OL: Håndboldkampen Danmark-Bahrain til OL i Tokyo
    Jacob Holm (billedet) og holdkammeraterne havde svært ved at få skudt hul på Bahrains målmand Mohamed Ali, men en stærk anden halvleg sikrede en stor dansk sejr. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze