Annonce
Sport

Hansi Flick vil forlade Bayern München til sommer

Hansi Flick ses her under lørdagens kamp mod Wolfsburg. Han har i ugens løb meddelt Bayern München, at han vil forlade klubben. Foto: Michael Sohn/Ritzau Scanpix

Bayern München-træner Hansi Flick siger i et interview med Sky, at han vil forlade klubben til sommer.

Hansi Flick har haft stor succes som træner for fodboldklubben Bayern München, men til sommer ser samarbejdet ud til at stoppe.

Cheftræneren siger i et interview med tyske Sky, at han vil ud af sin kontrakt efter sæsonen.

- Situationen er den, at jeg har fortalt holdet, at jeg i løbet af ugen har informeret klubben om, at jeg vil ud af kontrakten efter sæsonen, siger han ifølge Reuters til tv-stationen.

Trænerens ord faldt efter lørdagens 3-2-sejr i Bundesligaen over Wolfsburg. En sejr, der sendte Bayern München godt på vej mod Bayerns niende mesterskab på stribe.

56-årige Flick er i gang med sin anden sæson som cheftræner i klubben, efter at han i den forgangne sæson afløste Niko Kovac. Først som midlertidig løsning og dernæst som fast mand på posten.

Tyskerens kontrakt står til at udløbe i sommeren 2023.

I sin første sæson førte han storklubben til triumfer i Bundesligaen, Champions League og den tyske pokalturnering. Siden har holdet også vundet klub-VM samt Super Cup i Tyskland og Europa.

På rygteplan anses han som Det Tyske Fodboldforbunds (DFB) ønskekandidat til at afløse Joachim Löw som tysk landstræner til sommer, når Löw stopper efter EM-slutrunden.

Desuden har tyske medier beskrevet, hvordan der i Bayern München er en magtkamp mellem Flick og sportsdirektør Hasan Salihamidzić.

Det bunder angiveligt især i uenigheder om, hvilke spillere den sydtyske fodboldklub skal hente i transfervinduerne.

- Jeg har haft nogle diskussioner med ansvarlige personer internt. I første omgang forbliver årsagerne internt i klubben, siger han i Sky-interview ifølge AFP og understreger, at det ikke har været en nem beslutning.

I denne sæson har Bayern haft en anelse svært ved at leve op til meritterne fra den suveræne sæson 2019/20.

Ganske vist fører holdet Bundesligaen med syv point ned til nummer to, RB Leipzig, før de sidste fem runder.

Men i tirsdags røg holdet ud til Paris Saint-Germain i Champions League-kvartfinalen efter to opgør, hvor Bayern dog både manglede Robert Lewandowski og Serge Gnabry i angrebet.

Før Hansi Flick blev cheftræner i Bayern, var han assistent for Kovac.

Som aktiv spillede han 139 kampe for Bayern München og vandt fire mesterskaber og en pokaltitel.

  • VfL Wolfsburg - Bayern Munich
    Hansi Flick ses her under lørdagens kamp mod Wolfsburg. Han har i ugens løb meddelt Bayern München, at han vil forlade klubben. Foto: Michael Sohn/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang