Annonce
Sport

HB Køge-anfører efter DM-guld: Havde aldrig drømt om det

HB Køge skal spille med i Champions League i den kommende sæson, efter at kvindefodboldklubben lørdag vandt det danske mesterskab. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Oprykkerne fra HB Køge sikrede sig lørdag klubbens første mesterskab. Maria Uhre kalder det "helt vildt".

Jublen ville ingen ende tage, da HB Køges fodboldkvinder lørdag sikrede det danske mesterskab i Gjensidige Kvindeligaen

I den seneste sæson spillede holdet i den næstbedste række, men oprykkerne imponerede alle og tog klubbens første danske mesterskab nogensinde.

- Det er helt vildt. Jeg havde aldrig drømt om det, da vi startede det her projekt, siger HB Køge-anfører Maria Uhre Nielsen til tv-kanalen Sport Live.

Anføreren fik ellers en uheldig start på kampen, da hun brændte et straffespark efter fem minutter, men det lod HB Køge-spillerne sig ikke slå ud af og vandt kampen over Brøndby med 3-1.

- Vi kørte på. Vi kom ind i kampen igen. Jeg er mega taknemmelig for, at mine holdkammerater samlede mig op igen.

Mens det er HB Køges første mesterskab, har Brøndby vundet trofæet 12 gange tidligere.

Derfor var Maria Uhre Nielsen også sikker på, at Brøndby ville komme med en masse erfaring til kampen, der var den sidste i sæsonen og en direkte duel om guldet mellem de to hold.

- De har stået i det mange gange. Jeg er imponeret over, at vores hold bevarede roen og troen på, at vi nok skulle score målene.

- Det var helt fantastisk, at vi bevarede roen og ikke stressede, siger hun.

HB Køge har investeret og satset stort på kvindefodbold op til sæsonen, og en af målsætningerne for satsningen var en Champions League-plads inden for fem år.

- Det klarede vi inden for et år. Mesterskabet klarede vi også med det samme. Det vidner om et projekt, der bare virkelig vil kvindefodbolden. Det er jeg taknemmelig for, siger Maria Uhre Nielsen til tv-kanalen.

Også holdkammeraten Julie Nowak er lykkelig for guldmedaljerne.

- Det virkede som om, at vi ville det mere, end de (Brøndby-spillerne, red.) ville. Vi spillede ikke flot, men det var ikke det, der talte. Vi skulle bare have sejren. Vi spillede klogt, og alle gav sig 100 procent, siger hun til Sport Live.

Med mesterskabstitlen bryder HB Køge en 19 år lang dominans, hvor Brøndby og Fortuna Hjørring siden 2002 har vundet samtlige danske mesterskaber.

  • Kvindeligaen slutspil: HB Køge K - Brøndby IF K
    HB Køge skal spille med i Champions League i den kommende sæson, efter at kvindefodboldklubben lørdag vandt det danske mesterskab. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år