Annonce
Sport

Henter stort talent i Silkeborg

Oliver Larsen har underskrevet en tre-årig kontrakt med Team Sydhavsøerne. Foto: Privat

Team Sydhavsøerne har fundet Nicolai Frejlevs afløser.

MARIBO Team Sydhavsøerne har handlet hurtigt, efter det blev kendt, at den mangeårige keeper Nicolai Frejlev stopper karrieren efter denne sæson.

Klubben kan i dag offentliggøre, at man har hentet den kun 19-årige målmand Oliver Larsen, der kommer fra ligaklubben Bjerringbro-Silkeborg.

Han skal danne målmandsduo med Nicolai Neupart i de næste tre sæsoner.

Team Sydhavsøerne har haft kig på Oliver Larsen i et godt stykke tid, fortæller sportschef Morten Juul.

- Vi har i noget tid været bekendte med, at Frejlev stopper og har derfor haft god tid til at lede efter en afløser. Vi har i de seneste par sæsoner i Frejlev og Neupart haft to ret ens typer med nogenlunde samme målvogterstil.

- I denne rekrutteringsproces er vi i højere grad gået efter en modsætning til Neupart, siger Juul.

Landsholdsspiller

- Oliver er som type hurtig og eksplosiv og lever meget på at angribe og tage initiativ. Det giver trænerne flere muligheder rent taktisk i forhold til de kvaliteter, vores modstandere har, lyder det fra sportschefen.

Han har hentet en keeper ind med 19 ungdomslandskampe på cv'et, og han var med til at vinde sølv ved U/19-VM sammen med Sydhavsøernes Lauritz Legér.

Oliver Larsen har spillet i Bjerringbro-Silkeborg, hvor fik han ligadebut allerede som 17-årig i 2017, men har fået det meste af denne sæson spoleret af en genstridig fodskade, som der nu skulle være styr på.

- Vi får en type, der er vant til den daglige træning og den hårde belastning, ligesom vi får en meget ambitiøs ung spiller, der ihærdigt vil arbejde for at blive bedre og for at spille Team Sydhavsøerne helt op i toppen af rækken, understreger Morten Juul.

Oliver Larsen kommer fra Thisted og har også spillet i HF Mors, inden turen gik til Bjerringbro-Silkeborg tilbage i 2017.

Han ser frem til en større rolle i Team Sydhavsøerne.

- Jeg skifter til Team Sydhavsøerne, fordi jeg er helt sikker på, at det er det rigtige skridt for min udvikling og min håndboldkarriere.

- Det er en utrolig ambitiøs klub, som har et sportsligt og et fysisk set up, som tiltaler mig og mine ambitioner rigtig meget. Derudover glæder jeg mig til at blive en del af det nye spændende projekt under Ian Marko Fog, lyder det fra Oliver Larsen, der kommer til Lolland for at kæmpe med om oprykningen til landets bedste række.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil rykke op

- Mine forventninger er, at jeg personligt selv får udviklet mig håndboldmæssigt såvel som fysisk i et stærkt træningsmiljø. Samtidig forventer jeg, at vi som hold kan præstere på et højt og stabilt niveau, så vi kan ligge til i toppen og spille med der, hvor det er sjovt, siger Oliver Larsen.

Fra Oliver Larsens nu snart tidligere klub Bjerringbro-Silkeborg er der kun godt at sige om den nye keeper ifølge jydernes cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen.

- Han får de varmeste og bedste anbefalinger med herfra. Ingen tvivl om at Team Sydhavsøerne får en spiller, der rigtig gerne vil træne og dygtiggøre sig. Vi vil følge ham tæt, og håber en dag at se ham tilbage i Bjerringbro-Silkeborg-trøjen, lyder de rosende ord fra Peter Bredsdorff-Larsen, der ikke har kunne gøre brug af Oliver Larsen i denne sæson på grund af hans fodskade.

Målmanden er den anden nyerhvervelse til den kommende sæson. Tidligere har Team Sydhavsøerne præsenteret Niels Dahl fra Ribe-Esbjerg.

På afgangsiden står lige nu Nicolai Frejlev, Jonas Corneliussen, Jonas Løkken og Lauritz Legér.

  • Oliver Larsen har underskrevet en tre-årig kontrakt med Team Sydhavsøerne. Foto: Privat
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang