Annonce
Sport

Herning er fanget i ti års mesterskabsforbandelse

Der har ikke været meget at juble over i ishockeyklubben Herning Blue Fox i de seneste år. Her ses Herning-spillere ved årets Final 4 i pokalturneringen, som Aalborg Pirates vandt foran midtjyderne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mesterskabstørken fortsætter i Herning, der trods et flot grundspil blev sendt ud i slutspillets kvartfinaler.

Søndag aften røg Herning Blue Fox ud til de forsvarende danske mestre fra Rungsted Seier Capital, der satte et punktum for midtjydernes sæson med en 4-1-sejr i klubbernes kvartfinaleserie.

Det tidlige exit betyder, at Herning nu har rundet ti sæsoner uden et mesterskab.

- Det er en kæmpe skuffelse. Især fordi vi i år har haft et rigtig godt grundspil, hvor vi længe har været tophold i ligaen, siger Martin Struzinski, der er sportschef i klubben, om Hernings netop overståede sæson.

Blue Fox sluttede som nummer tre i denne sæsons grundspil efter en tæt topstrid med Aalborg Pirates og Sønderjyske, der lykkedes med at snige sig foran herningenserne i slutningen af grundspillet.

Det er ikke kun indeværende sæson, sportschefen er ærgerlig over. Klubbens seneste mesterskab ligger helt tilbage i 2012. En noget uvant situation i Herning Blue Fox, der med 16 mesterskaber er den mest vindende klub i dansk ishockey gennem tiden.

- Det, der er sket på de ti år, har ikke været godt nok, mener Martin Struzinski, der peger på klubbens mange udskiftninger på trænerposten.

- Der blev skiftet jævnligt ud på trænerpositionen. Der har derfor manglet noget kontinuitet på den front, lyder det fra sportschefen.

I 2014 stoppede Todd Bjorkstrand som klubbens cheftræner. I en periode på 12 år vandt amerikaneren seks danske mesterskaber med Herning. Den midtjyske klub har efterfølgende haft seks forskellige cheftrænere.

Siden sidste sommer har cheftræneren i ishockeyklubben heddet Pekka Tirkkonen. Han er den anden af slagsen under Martin Struzinski, som blev ansat som sportschef i 2019.

Martin Struzinski mener derudover, at klubbens sportslige setup var et af de haltende punkter, da han kom til.

- Det sportslige setup skulle have et løft i form af nogle specialister, der kunne give spillerne de bedste forudsætninger for at præstere.

Da klubben forud for sæsonen hentede finske Pekka Tirkkonen som cheftræner, hentede man også specialister i form af en fysisk træner, en målmandstræner og en videotræner.

- Jeg synes, der er fremgang at spore. Det er i hvert fald en helt anden følelse, man står med i år end sidste år, selv om resultatet ikke er bedre, siger han.

Selv om Herning ikke nåede længere i slutspillet end i sidste sæson, gjorde klubben en væsentlig bedre figur af sig i grundspillet sammenlignet med året før. Der sluttede klubben som nummer fem med hele 27 point op til førstepladsen.

- Vi har haft en stærk mentalitet med ganske få udfald i grundspillet. Men det er slutspilsmentaliteten, som vi skal have forbedret. Det handler om at have noget mere rutine og erfaring, siger Hernings sportschef.

Han er derfor åben for en mulig tilgang af en mentaltræner.

Med søndagens kvartfinaleexit kan Herning Blue Fox nu gå på tidlig sommerferie, inden forberedelserne til næste sæson påbegyndes. Der regner midtjyderne igen med at være med i ræset om den danske hockeytrone.

- Med den økonomi og de faciliteter, klubben har, skal mesterskabet være en målsætning. Og det mener jeg, er realistisk. Jeg synes samtidig, man skal have en ydmyg tilgang til det og tage det skridt for skridt, lyder det fra Martin Struzinski.

  • Final 4 i ishockey
    Der har ikke været meget at juble over i ishockeyklubben Herning Blue Fox i de seneste år. Her ses Herning-spillere ved årets Final 4 i pokalturneringen, som Aalborg Pirates vandt foran midtjyderne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde