Annonce
Sport

Herresinglerne skal give dansk succes ved Denmark Open

Viktor Axelsen har aldrig vundet Denmark Open, men I år er han blandt de bedste danske bud til at snuppe titlen i herresingle. (Arkivfoto) Foto: Wang Zhao/Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen og Anders Antonsen har de største chancer for at nå langt ved Denmark Open, mener ekspert.

Ikke siden 2016 har der stået danskere på det øverste podietrin ved Denmark Open.

Dengang vandt Joachim Fischer og Christinna Pedersen i mixeddouble.

I år er der ingen danske mixed doubler med i turneringen, der begynder tirsdag i Odense. I stedet deltager blandt andet fem danske herresingler, og det er Danmarks bedste bud på en toppræstation.

Det mener TV2's badmintonekspert Jim Laugesen.

- Vi har en fantastisk herresingle i øjeblikket, så det er klart der, de største forhåbninger er, siger han.

Han mener, at de største muligheder ligger hos Viktor Axelsen og Anders Antonsen, på trods af at førstnævnte ikke har haft det bedste år med skader og dårlige resultater i de forudgående turneringer.

- Jeg har forhåbninger om, at han er nået længere i processen. Der er ingen tvivl om, at han rent kropsmæssigt er tilbage. Han har fået trænet godt, men spillet skal han finde igen. Hjemmebanen i Odense kan måske hjælpe ham, siger Jim Laugesen.

Axelsen og Antonsen står til at møde hinanden i kvartfinalen, hvis de begge når så langt.

Sidste år mødtes de i anden runde, hvor Antonsen trak det længste strå, og han var også den dansker, der nåede længst i Denmark Open, hvor det blev til nederlag i semifinalen.

Og generelt er det rigtig svært at komme langt i turneringen i Danmark, som rangerer som en Super 750-turnering på World Touren. Dermed overgås den kun af sæsonfinalerne samt de tre Super 1000-turneringer.

- De her gode turneringer er bare fyldt med gode modstandere, og oveni det har vi generelt fået svære lodtrækninger, siger landstræner Kenneth Jonassen.

Han håber, at Danmark er repræsenteret i weekenden, hvor semifinalerne og finalerne spilles, og han har arbejdet målrettet mod Denmark Open til træningerne.

- I spillernes optik har Denmark Open fyldt rigtig meget, og det er noget, vi glæder os meget til. I den daglige træning har der været klar fokus på, at vi gerne vil levere et godt resultat på hjemmebanen, siger han

Jens Meibom er sportschef i Badminton Danmark, og han er også forsigtig med at sætte målsætningen alt for højt i den stjernespækkede turnering.

- Hvis vi har én spiller eller et par med i weekenden, vil det være okay. Vi vil gerne have flere, og jeg ser også flere potentielle, men én dansk repræsentation i weekenden vil jeg synes, er okay.

- Man skal huske på, at turneringen er lige så stærk besat som til VM, siger han.

Denmark Open spilles fra tirsdag til søndag.

  • BADMINTON-CHN-SUDIRMAN
    Viktor Axelsen har aldrig vundet Denmark Open, men I år er han blandt de bedste danske bud til at snuppe titlen i herresingle. (Arkivfoto) Foto: Wang Zhao/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion