Idrætshistorikeren Hans Bonde mener, at Caroline Wozniacki overtræder en klar grænse ved at kramme diktator.
Caroline Wozniacki er håbløst afmarcheret, når hun affærdiger al kritik af sit tennisspil og krammeri med Hvideruslands diktator, Aleksandr Lukasjenko, i forbindelse med en velgørenhedskamp i Hviderusland i november sidste år.
Det mener idrætshistorikeren Hans Bonde fra Københavns Universitet.
- Caroline Wozniacki har overtrådt en meget klar grænse, og det er et fuldstændigt klassisk eksempel på sammenblanding af sport og politik, siger Hans Bonde til Jyllands-Posten.
Caroline Wozniacki har forklaret, at hun ikke ønsker at blande sport og politik sammen, og at hun var til stede for at spille tennis i en god sags tjeneste - nemlig at samle penge ind til syge børn.
Tv-klippet blev senere brugt i propagandaøjemed fra Lukasjenko, hvilket førte til politiske protester over Wozniackis handling fra Venstre og SF.
Wozniackis deltagelse i den improviserede tenniskamp mod diktatoren er ifølge Hans Bonde enten ganske naiv eller meget kalkuleret fra Wozniackis side.
- Det er bare ikke en holdbar undskyldning. Det hjælper ikke at være uskyldsren, hvis man indgår i et show, der politiserer hæmningsløst, påpeger han.
- Spørgsmålet er, om hun ønsker at styre uden om den slags, for der er også megen prestige og mange penge for sportsfolk i at alliere sig med dubiøse regimer og personligheder, mener Hans Bonde.
Idrætshistorikeren vil bruge eksemplet som en del af pensum for studerende på idrætslinjen på universitetet. Og her kan Wozniacki vente sig mere verbal kritik.
- Sporten får tit øget finansiel og symbolsk betydning gennem politisk interesse. Der er ikke det mindste tegn på refleksion at spore hos Wozniacki, og det kan man ellers sagtens forlange, for man får valgret som 18-årig.
- For mig handler det om, hvorvidt man vil udbygge sin berømmelse på bekostning af en masse frihedssøgende mennesker i Hviderusland og derfor indgår i en diktators propaganda, siger Hans Bonde. /ritzau/