Annonce
Sport

Hjulmand havde først regnet med Eriksen til sommer

Kasper Hjulmand udtog tirsdag Christian Eriksen til fodboldlandsholdet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmand forventer, at Christian Eriksen omgående bliver en afgørende spiller for landsholdet igen.

Christian Eriksens forestående comeback på fodboldlandsholdet kommer tidligere, end landstræner Kasper Hjulmand havde forventet.

Det siger landstræneren tirsdag, efter at han udtog Eriksen til de forestående testkampe mod Holland og Serbien 26. og 29. marts.

- Jeg tror egentlig, at det mest realistiske i vores begges hoveder havde været, at han først skulle med til sommer.

- Jeg tror ikke, nogen af os havde forventet, at han kunne spille så godt, som han gør nu, så han kan være med landsholdet nu, men der er ingen tvivl om, at han er klar til det. Man kommer kun med, hvis man er en af de bedste på sin position, og det er han, siger Kasper Hjulmand.

Christian Eriksen har spillet tre kampe for Brentford i Premier League. Fynboen har dog ikke selv gjort krav på landsholdspladsen af den grund, understreger Hjulmand.

- Jeg føler ikke, at han har presset på for at komme med nu, for hans store drøm er at komme til VM, og han synes også selv, at det hele er gået stærkt, siger Hjulmand.

Eriksen har spillet 109 landskampe, og Hjulmand forventer, at det bliver let at indsluse ham igen. Derfor er Eriksen også i spil til at starte inde i de kommende testkampe.

- Christian kan nemt træde ind på et hold, for hans opfattelse af spillet og hans opfattelse af modstanderne er hans store kompetencer. Man kan se, at hans touch og hans blik er der. Det er den gamle Christian Eriksen.

- Der mangler selvfølgelig noget rytme og sådan noget endnu, og han bliver selvfølgelig bedre i løbet af foråret.

- Men ja, jeg forventer, at han kommer til at gå ind på vores hold, som han også har gjort i Brentford. Han skal ikke bare spille med, han skal også være en afgørende faktor, siger Kasper Hjulmand.

Christian Eriksen kollapsede under EM-kampen mod Finland 12. juni sidste år.

Et par måneder senere fortalte midtbanespilleren så til landstræneren, at han ville bestræbe sig på at komme tilbage på højeste niveau, såfremt lægerne gav grønt lys til det.

- I lang, lang tid tænkte jeg ikke på, om han skulle tilbage og spille fodbold, og om han ville komme i spil til landsholdet. Det har heller ikke været min opgave at tilskynde det eller håbe på det. Jeg har skullet støtte Christian og hans familie i den beslutning, de end måtte tage.

- Jeg er gladest for, at han er 100 procent afklaret med, at han skal spille, siger Kasper Hjulmand.

Han ser frem til at bringe Eriksen i spil i hjemmekampen mod Serbien, hvor publikum i Parken atter kan hylde en af deres store helte.

- Det bliver følelsesladet, når han træder ind i Parken mod Serbien. Det er fantastisk positivt, og det bliver et helt andet øjeblik, end da han sidst forlod Parken.

- Det bliver specielt for alle, det bliver en glædens dag. Jeg ved, at han kommer til at få en fantastisk modtagelse, siger Hjulmand.

  • DENMARK SOCCER National coach Kasper Hjulmand selects the players for the upcoming test matches
    Kasper Hjulmand udtog tirsdag Christian Eriksen til fodboldlandsholdet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde