Annonce
Sport

Hjulmand tvivler på seedning: Portugal er en stor hurdle

Kasper Hjulmand og co. møder Holland lørdag aften i en testkamp. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmand tvivler på, at Nordmakedonien hjælper Danmark nærmere en plads i VM's øverste seedningslag.

Det danske fodboldlandshold kommer til at jagte en plads i det øverste seedningslag ved VM-slutrunden i Qatar, men landstræner Kasper Hjulmand er afklaret med, at missionen er yderst vanskelig.

Danmark skal vinde testkampene over Holland og Serbien lørdag og tirsdag og samtidig have nordmakedonsk hjælp for at blive topseedet ved VM.

Uanset hvordan det går Danmark i kampene mod Holland og Serbien, kan Portugal forpurre håbet om en dansk plads i det øverste seedningslag.

Vinder portugiserne den afgørende VM-playoffkamp over Nordmakedonien på tirsdag, vil Portugal ende over Danmark på ranglisten. Kommer den portugisiske sejr først efter uafgjort i ordinær spilletid, kan Danmark tage pladsen i det øverste seedningslag med to sejre.

Hele situationen giver dog lidt ekstra krydderi til lørdagens testkamp mod Holland, der er en direkte konkurrent i det tætte kapløb om en plads i øverste seedningslag.

Det siger Kasper Hjulmand på et pressemøde fredag aften i Amsterdam

- Der var ret mange ting, der skulle falde i hak, og nogle af dem er faldet i hak nu, men der er stadigvæk en stor hurdle i form af Portugal.

- Vi er opmærksom på muligheden for at komme i øverste seedningslag, men uanset hvad ville vi gå efter at vinde over Holland. På den måde har intet forandret sig.

- Men det giver da det sidste kompetitive, så der ikke er nogen, der siger, at det bare er en testkamp, for det er en kamp, vi skal have et resultat i. Vi er foran Holland på ranglisten, og der skulle vi også gerne være efter kampen, siger Kasper Hjulmand.

Ved at spille uafgjort mod hollænderne kan Danmark ende i øverste seedningslag, hvis Nordmakedonien slår Portugal ud. I så fald er Tyskland dog også i spil til at snuppe pladsen i det øverste seedningslag ved VM.

En plads i øverste seedningslag vil i de fleste tilfælde give en på papiret nemmere VM-gruppe, men ikke nødvendigvis. Ender Danmark i andet seedningslag, kan man trække VM-værten Qatar fra øverste seedningslag.

- Forskellen på at være i første eller andet seedningslag kommer an på, hvem man trækker. Uanset hvad kommer der til at være lige så stærke nationer i andet lag med Tyskland og Kroatien. Og vi kan trække Qatar fra første lag, hvis vi selv er i andet lag.

- Så det er ikke sikkert, at det betyder noget som helst at være i første seedningslag. Men vi skal jagte det, for det kan betyde noget, siger Kasper Hjulmand.

Han påpeger, at det var en stor fordel for Danmark at være i øverste seedningslag i den netop overståede VM-kvalifikation.

Det er allerede givet at Belgien, Frankrig, Brasilien, Argentina, England og Spanien er en del af VM's øverste seedningslag sammen med værtsnationen Qatar.

Aktuelt ligger Danmark lige foran fodboldstormagterne Holland og Tyskland på verdensranglisten, og det er i sig selv en stor præstation, påpeger Hjulmand.

- Jeg har prøvet at gøre opmærksom på i et stykke tid, hvor vildt det er, at vi er foran dem. Vi må ikke tro, at det er normalt, eller at det er kommet af sig selv. Det er lag på lag, der er mange involveret i opturen.

- Det er en masse klubber i hele landet og talentudviklingssystemer, det er spillerne selv og deres ærgerrighed. Der ligger simpelthen så meget bag. Vi må ikke tage det for givet, vi skal blive ved med at stramme tingene og være endnu mere ambitiøse.

- Det er et fantastisk langt træk, som ikke bare er kommet over natten, siger Kasper Hjulmand.

Der trækkes lod til VM-grupperne 1. april.

  • Pressemøde og træning på Johan Cruijff Arena
    Kasper Hjulmand og co. møder Holland lørdag aften i en testkamp. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år