Annonce
Sport

Hobro har mere brug for sommerferie end nye spillere

- Et mentalt pusterum kommer kærkomment, siger Hobro-anfører Mads Justesen om sommeferien efter afklapsning.

Hobro har mere brug for ferie end for nye spillere efter en lang og opslidende sæson i Alka Superligaen.

Det mener anfører Mads Justesen, der er blandt de Hobro-spillere, der for første gang er i landets bedste række.

- Jeg skal da ærligt erkende, at jeg da også godt selv kan mærke, at det er fint nok, at vi nærmer os en periode, hvor vi lige får lov til at hvile hovederne.

- Det har været en hård første sæson i Superligaen for mange af os. Der har været meget fokus og mange hårde kampe, og når man så arbejder ved siden af, kan man da godt glæde sig til ferien, siger Mads Justesen.

Mandag virkede FC Nordsjælland langt mere friske og løbevillig, da Hobro tabte med 2-4 i Farum.

Hobro har allerede forstærket sig med Kasper Povlsen og Morten Beck Andersen, der begge tiltræder i sommerpausen, men træner Jonas Dal mener ikke, at truppen skal gennem en revolution, selvom nordjyderne har trukket store veksler på få spillere.

- Det handler måske om, at vi skal blive bedre til at benytte os af flere spillere, end vi har gjort. Der skal jeg også se indad, for jeg har hele tiden rost vores spillere yderst i truppen for deres indsatser, når de har fået chancen, siger Jonas Dal.

- Det skal ikke hedde sig, at vi skal ud og hente en masse nye spillere, for de spillere, vi har, har gjort det godt, når der har været skader og karantæner.

Jonas Dal kan godt forstå, hvis enkelte spillere mentalt trænger til ferie.

- At vi har reddet os gør, at spillerne kan puste lidt ud. Det kan vi bedre tillade os nu. Drengene har gjort et enormt stykke arbejde i denne sæson, og skulle vi tabe 0-10 i de sidste to kampe, er det stadig det positive, jeg vil se tilbage på.

- Vi er selvfølgelig skuffede hver gang, vi taber, men det, drengene har præsteret i år, er så kæmpestort.

- Det har været nogle lange måneder, og jeg kan faktisk heller ikke selv huske, hvornår jeg har haft ferie. Det samme gælder spillerne, så jeg kan godt forstå, at de begynder at være tunge i hovederne, siger Hobro-træneren.

Hobro mangler kampe mod OB og FC København, inden oprykkerne kan gå på sommerferie.

Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing