Den 21-årige danske golfspiller Thorbjørn Olesen, der spås en stor fremtid, leverede et hole-in-one på førstedagen af European Tour-turneringen Open de Andalucia i Spanien.
Den sjældne bedrift skete på et par tre hul over 207 meter, hvor Thorbjørn Olesen fik indstillet sigtekornet millimeterpræcist.
Men selv om danskeren gav sig selv en forrygende start på turneringen, så formåede han ikke at holde niveauet under hele runden.
Samlet blev Thorbjørn Olesen noteret for 73 slag, et slag over par, takket være tre bogier, og det blev også til en dobbelt bogey undervejs.
Det placerer ham på en delt 74.-plads - hele ni slag efter italieneren Matteo Manassero.
På 74.-pladsen er også Søren Hansen placeret, mens den sidste dansker i turneringen Thomas Nørret åbnede med en runde på 76 slag.
/ritzau/