Annonce
Sport

Holger Rune glipper finale efter drama mod Casper Ruud

Holger Rune døjede både med tilsyneladende maveproblemer og baglåret i tabt semifinaleopgør mod Casper Ruud. Foto: Henry Romero/Reuters
Holger Rune kæmpede med flere problemer i nederlag til Casper Ruud i semifinalen i Acapulco.

Holger Rune er efter et intenst opgør mod nordmanden Casper Ruud færdig i ATP 500-turneringen i Acapulco i Mexico.

Det står klart, efter at danskeren natten til lørdag dansk tid tabte med cifrene 6-3, 3-6, 4-6 i semifinalen.

Rune indledte opgøret med et rent serveparti og kom således rigtig godt fra start.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I det efterfølgende parti formåede danskeren at bryde Ruud, der måtte se sig slået efter forgæves at have afværget tre breakbolde.

Sættet blev til sidst sikret, da Rune leverede et nyt rent serverparti til 6-3.

Andet sæt var noget mere op ad bakke for Rune, som Ruud for første gang i kampen formåede at bryde til 3-1.

Dernæst sikrede nordmanden sættet med tre rene servepartier i streg.

I pausen før tredje sæt døjede Rune med, hvad der tilsyneladende var en form for maveproblemer.

Efter en kort konsultation med lægestaben blev danskeren meldt klar til tredje sæt, hvor problemet dog ikke virkede til at være forsvundet.

I starten rystede han sig således på hovedet og tog sig til maven.

Alt imens forsøgte danskerens træner Patrick Mouratoglou at opmuntre ham fra tribunen.

Og pludselig virkede det, som om Runes problemer var pist forsvundet.

I fjerde parti straffede han således en fejl fra Ruud og brød nordmanden til stillingen 3-1.

Ruud gengældte dog affæren i det efterfølgende parti og brød danskeren til 2-3.

Efter tidligere at have leveret en række stærke servepartier, var den i partiet efter gal igen for Ruud, der på ny måtte se sig brudt af en hårdt kæmpende Rune.

Danskeren kom stærkt fra land i det næste parti, men Ruud kæmpede sig tilbage og endte med igen at bryde danskeren, der tog sig til baglåret og efterfølgende fik behandling af en fysioterapeut.

I partiet efter leverede Rune sin første dobbeltfejl i tredje sæt på et yderst kritisk tidspunkt. Endnu en dobbeltfejl i samme parti blev for meget for danskeren at komme tilbage fra, og han måtte se sig brudt for tredje gang i træk til 4-5.

Dernæst kunne Ruud med et nyt rent serveparti tage sejren og spille sig i finalen.

I finalen venter australske Alex de Minaur, som er videre, efter at hans modstander i semifinalen, briten Jack Draper, trak sig i tredje sæt i deres opgør tidligere på natten.

/ritzau/

  • ATP 500 - Mexican Open
    Holger Rune døjede både med tilsyneladende maveproblemer og baglåret i tabt semifinaleopgør mod Casper Ruud. Foto: Henry Romero/Reuters
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission