Annonce
Sport

Holten kan torsdag indløse OL-billet ovenpå traume

René Holten Poulsen har været igennem en hård periode efter skuffelsen ved OL i Rio i 2016. Torsdag skal han ro finale om OL-billetter. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Efter nogle hårde år, der har krævet traumebearbejdelse, kan roeren René Holten torsdag sikre OL-billet.

Da den tidligere verdensmester René Holten Poulsen sidste søndag vandt et udtagelsesstævne for landsholdsroerne på Bagsværd Sø, var det første gang i fem år, at han havde følelsen af at ro op til sit bedste.

Sejren banede vejen for, at han i denne uge i ungarske Szeged har muligheden for sikre sig en OL-billet i 1000 meter enerkajak, og onsdag kom han blændende fra start ved at vinde sit indledende heat.

Dermed kvalificerede han sig til finalen torsdag klokken 11.15, hvor de to bedste bliver honoreret med en OL-billet.

Forud er gået svære år, der kickstartede med det mislykkede OL i 2016, hvor Holten stillede op som guldfavorit, men floppede, og krisen peakede, da han på vej mod et dårligt VM-resultat i 2019 stoppede med at ro.

Det var efter det VM, at Holten blev bevidst om, at OL-skuffelsen sad dybt i ham som et ubearbejdet traume.

Det var sportschefen i Dansk Kano & Kajak Forbund, Lars Robl, der også arbejder med sportspsykologi, som så faresignaler hos Holten.

- Jeg så et mønster i de ting, han sagde og gjorde, og hvordan han præsterede under pres, og der var tegn på, at skuffelsen fra Rio ikke havde fået nok opmærksomhed, så jeg introducerede traumeteori, fortæller Lars Robl.

Siden har Holten også fået hjælp af en sportspsykolog fra Team Danmark, og årets sportsnavn anno 2015 blev bevidst om sine dårlige mønstre.

- Skuffelsen fra 2016 havde jeg bare pakket væk, så jeg bar rundt på noget, der blev en tungere og tungere byrde. Jeg var konstant stresset og deprimeret og fokuserede forkert, når jeg skulle præstere.

- Jeg blev langsommere, men kun til stævner, og så mistede jeg selvtillid, husker Holten.

Han føler, at det mentale arbejde har båret frugt.

- Jeg føler, at det er bearbejdet nu. Skuffelsen forsvinder ikke, men man kan lære at håndtere den.

Det har været svært at vurdere, hvor den 32-årige roer står i forhold til konkurrenterne inden denne uges kamp om OL-billetter.

På grund af coronapandemien har der stort set ikke været afviklet internationale konkurrencer i halvandet år, og da der i 2020 blev afholdt en World Cup-afdeling, meldte Danmark og flere andre nationer afbud.

- Stort set ingen har roet mod hinanden siden VM i 2019, det er meget specielt. Det har givet mig mulighed for at gennemarbejde den mentale del uden at forcere, men jeg har ikke haft muligheden for at måle afkastet.

Holten jagter sin fjerde OL-deltagelse, og hvis alt går vel, tager han også gerne OL i Paris i 2024 med. Men hans største motivation er igen at ro op til sit bedste.

- Dermed ikke sagt, at jeg ikke vil vinde, men jeg kigger ikke kun på resultatet. Jeg vil lykkes med at ro mit bedste. På Bagsværd Sø følte jeg endelig, at jeg roede frit og roede det, jeg kunne for første gang siden starten af 2016.

- Jeg er fast besluttet på at slutte med noget godt. Jeg vil overkomme den modstander, som er mig selv, siger Holten.

Misser Holten en af de to OL-pladser, der er på spil i Ungarn, er der en sidste plads på spil i Rusland i næste uge.

Også toerkajakkerne Morten Graversen/Simon Schuldt Jensen og Sara Corfixen Milthers/Caroline Emilie Faurschou ror fredag finaler om OL-billetter i Szeged.

  • Niels Ahlmann Olesen
    René Holten Poulsen har været igennem en hård periode efter skuffelsen ved OL i Rio i 2016. Torsdag skal han ro finale om OL-billetter. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen