Annonce
Sport

Imponeret holdkammerat: Kragh er ved at være en stjerne

Konkurrenterne var klar med lykønskninger til Søren Kragh Andersen efter danskerens anden etapesejr i Touren. Foto: Stephane Mantey/Ritzau Scanpix

Konkurrenterne er også begyndt at lægge mærke til Søren Kragh Andersens niveau, siger holdkammerat.

Søren Kragh Andersens anden etapesejr i Tour de France vækker også dyb respekt blandt hans holdkammerater på Sunweb.

Deriblandt Casper Pedersen, som bøjer sig i støvet over landsmandens præstation fredag eftermiddag i Champagnole.

- Søren er bare sindssygt stærk. Så er det jo lidt nemmere at afslutte det, hvis man sidder i den rigtige gruppe, konstaterer Casper Pedersen.

Han mener, at Kragh med sine bedrifter i Tour de France er ved at træde op på sportens allerøverste hylde.

- Jeg tror, man kommer til at kunne mærke, at der er mere respekt for ham i de kommende cykelløb. Der er flere, der ved hvem Søren Kragh er.

- Han får lidt mere plads. Han er allerede en etableret rytter i World Tour-feltet, men med to etapesejre i Touren på et år så er man ved at være en stjerne, siger Casper Pedersen.

Han er del af et Sunweb-hold, der efter en uheldig start har udviklet sig til et af løbets allermest succesfulde.

Det samme kan man sige om Søren Kragh Andersen, der ifølge holdkammeraten var i tvivl om sit eget niveau inden starten. Gradvist har han fået mere og mere tro på sine egne evner.

- I starten vidste han ikke rigtigt, hvor han stod. Men i de her tre uger har han jo bevist over for både sig selv og alle os andre, at han har niveauet, og at alt det arbejde, han har lavet derhjemme, har båret frugt.

- Han har fået mere selvtillid undervejs, men man har egentlig ikke kunnet mærke på ham, at han har vundet en etape i Tour de France. På den måde er han meget nede på jorden, siger Casper Pedersen.

Etapesejren er Sunwebs tredje i løbet. Ud over Søren Kragh Andersens to triumfer har også Marc Hirschi kørt først over stregen.

  • CYCLING-FRA-TDF2020-STAGE 19
    Konkurrenterne var klar med lykønskninger til Søren Kragh Andersen efter danskerens anden etapesejr i Touren. Foto: Stephane Mantey/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen