Annonce
Sport

Ingen spor af OL-brydemåtter

Formand for brydeklubben Thor, Morten Hansen, Nykøbing. En af de mange tomme papkasser, som brydemåtterne er stjålet fra. Foto: Claus Hansen

Brydeklubben Thor beder offentligheden om hjælp til at finde stjålne brydemåtter.

NYKØBING Der er stadig intet spor af de brydemåtter, BK Thor fik stjålet i sidste uge. Morten Hansen, formand for Brydeklubben Thor, beder derfor offentligheden om hjælp til at opstøve de forsvundne brydemåtter:

- Vi beder offentligheden om at holde øre og øjne åbne, da vi har svært ved at se, hvordan tyvene vil kunne afsætte madrasserne. Vi har talt med stort set alle brydeklubber i Europa, og de holder også øje. Dukker de op i Aserbajdsjan i morgen, så ved vi det - så tæt er brydermiljøet heldigvis. Jeg har hørt, at vores opslag på Facebook er blevet delt 500 gange, og det er rigtig dejligt, forklarer formanden.

Det var fra denne ellers tomme bygning, brydemåtterne med en værdi på 200.000 kroner blev stjålet fra. Foto: Andreas Johansen

To uger til stævne

Bare få uger før brydeklubbens traditionelle konkurrence og træningslejr, Thor Masters, løber af stablen 15. og 16. marts lige her i Nykøbing, står klubben altså nu og mangler to madrasser i størrelsen 12 gange 12 meter - altså 144 kvadratmeter pr. måtte. Noget, man ikke lige smider over skulderen ved en fejltagelse, mener formand for BK Thor, Morten Hansen.

- Jeg ved ikke, om det er bestillingsarbejde, eller om det er, fordi der er nogen, som virkelig ikke bryder sig om os her i klubben, men det er ikke tilfældigt. Hvem står og har brug for to brydemåtter i verdensklasse - det kan vel næsten kun være en brydeklub, gætter Morten Hansen på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Måtter for tusinder

Sammenlagt har Brydeklubben Thor brugt mere end 200.000 kroner på de to forsvundne måtter. Klubben er i forvejen presset på økonomien, da alle pengene på nuværende tidspunkt er bundet i den nye brydehal, der er på vej til at stå klar.

Udover den økonomiske udfordring er der også presserende sportslige problemer for den traditionsrige brydeklub, hvis aner strækker sig mere end hundrede år tilbage.

De bortkomne måtter skulle bruges til konkurrencen Thor Masters, hvor brydere af 17 forskellige nationaliteter dukker op, og den tilhørende træningslejr, men måtterne skulle også fremadrettet være en del af det nye træningscenter.

- Det er selvfølgelig meldt til politiet, og så ser vi, hvad der sker. Vi har ikke fået noget svar fra forsikringen endnu, så det afventer vi også, som det ser ud lige nu, fortæller Morten Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stævne ikke i fare

De sportslige udfordringer, der følger med tyveriet, er uheldige for Thor Masters. Madrasserne var tiltænkt at skulle danne underlag for nogle af verdens dygtigste bryderes kampe, men stævnet må nu brydes på madrasser, der ikke er af olympisk kvalitet.

- Vi havde jo kalkuleret med to nye brydemåtter i verdensklasse til stævnet og selvfølgelig også, når vi åbner vores nybyggede brydehal, der bliver en af de fineste i Europa. Det bliver som at gå fra at spille fodbold på det fineste græs til at nøjes med noget lidt mindre godt, fortæller formand Morten Hansen.

Løsningen bliver at benytte ældre, ikke helt så gode madrasser, men stævnet kan heldigvis stadig afvikles uden yderligere problemer.

Morten Hansen undrer sig også over, hvem der kan have stjålet madrasserne - for hvor mange står og mangler to store, tunge brydemadrasser i olympisk kvalitet?

  • Formand for brydeklubben Thor, Morten Hansen, Nykøbing. En af de mange tomme papkasser, som brydemåtterne er stjålet fra. Foto: Claus Hansen
  • Det var fra denne ellers tomme bygning, brydemåtterne med en værdi på 200.000 kroner blev stjålet fra. Foto: Andreas Johansen
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang