Annonce
Sport

Italien finder tro på finaleplads i suveræn stime

- Vi ved, at hvis vi spiller på den måde, vi har gjort de seneste 30 kampe eller noget i den stil, så kan vi få et godt resultat, siger Leonardo Bonucci. Foto: Handout/Reuters

I de seneste 32 kampe er Italien gået fra banen uden at tabe. Tirsdag venter Spanien i EM-semifinalen.

Et kig på statistikken fra de seneste år levner ikke Spanien mange chancer for en finaleplads ved EM.

Semifinalemodstanderen Italien har nemlig ikke tabt i 32 kampe i træk. En stime, der giver holdet selvtillid før den hidtil vigtigste kamp i perioden, understreger forsvarsspiller Leonardo Bonucci.

- Vi ved, at hvis vi spiller på den måde, vi har gjort de seneste 30 kampe eller noget i den stil, så kan vi få et godt resultat, siger forsvarsspilleren ifølge AFP.

Mindst 60.000 ventes på plads på Wembley til storkampen, der i sig selv bør være nok til at tænde op under italienerne.

- Vi skal være motiverede af at spille mod sådan et godt og velanset hold på et fantastisk stadion som Wembley og med tanke på, at vi kan være en del af finalen om få dage, siger Bonucci.

Ligesom de danske fans har hverken italienske eller spanske tilhængere fået tilladelse til at rejse til London for at overvære kampen på lægterne.

Italienere og spaniere, der bor i Storbritannien, har imidlertid kunnet købe billetter til kampen, men fordelingen af fans er ikke offentligt kendt før tirsdagens store opgør.

- Jeg synes ikke, at det er retfærdigt, hvis jeg skal være helt ærlig. Faktisk er det meget uretfærdigt, siger Italiens landstræner, Roberto Mancini.

Heller ikke Luis Enrique finder den store mening i situationen.

- Det er en underlig situation. Jeg håber, at der vil være flere spaniere og italienere end englændere, men det er ude af vores hænder, siger Spaniens landstræner, Luis Enrique.

- Men jeg vil ikke bruge energi på det. Vi ville ønske, det var anderledes, men vi accepterer det.

Mens Italien har vundet VM hele fire gange, er triumfen i 1968 på hjemmebane holdets eneste ved EM.

Spanierne har vundet EM tre gange. De løftede trofæet i 1964, 2008 og 2012 og har dermed flest sejre af alle sammen med Tyskland/Vesttyskland.

Holdene mødes på Wembley klokken 21 dansk tid. Vinderen skal op imod Danmark eller England i søndagens finale.

  • Euro 2020 - Italy Press Conference
    - Vi ved, at hvis vi spiller på den måde, vi har gjort de seneste 30 kampe eller noget i den stil, så kan vi få et godt resultat, siger Leonardo Bonucci. Foto: Handout/Reuters
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde