Annonce
Sport

Jacob Baagøe til landshold

Jacob Baagøe er blevet ansat som fysisk træner og fysioterapeut for det mandlige U/19-landshold i håndbold. Foto: Anders Knudsen

Dansk Håndbold Forbund har ansat Team Sydhavsøernes fysiske træner og fysioterapeut

MARIBO Jacob Baagøe, fysisk træner i Team Sydhavsøerne, har fået et tilbud fra Dansk Håndbold Forbunds sportschef, Morten Henriksen, som han ikke kunne sige nej til.

DHF-sportschefen spurgte Jacob Baagøe, om han ville være interesseret i at blive både fysisk træner og fysioterapeut for det mandlige danske U/19-landshold.

- Jeg skulle ikke bruge lang tid på at takke ja, erkender Jacob Baagøe, som er performance specialist og sportsfysioterapeut.

Baagøe har underskrevet en toårig kontrakt med DHF, og han mener, at det er arbejdet i Team Sydhavsøerne, der har banet vejen til landstrænerjobbet.

- Vores arbejde i Team Sydhavsøerne har givet genlyd, er Jacob Baagøe overbevist om.

Fortsætter i Sydhavsøerne

Jacob Baagøe fortsætter arbejdet i Team Sydhavsøerne, hvor han både er fysisk træner og behandler. Ligeledes vil han fremdeles drive sin klinik i København, som han ejer sammen med tre partnere - blandt andre landsholdsspilleren Mikkel Hansen.

- Klinikken vil fortsat være omdrejningspunktet, men det er klart, at jeg får meget mere at se til, når jeg også skal være med omkring U/19-landsholdet, siger Jacob Baagøe.

Udover ny fysisk træner og fysioterapeut har U/19-landsholdet fået ny landstræner i Simon Sørensen, der er assistenttræner for Erik Veje Rasmussen i Århus Håndbold, og ny assistenttræner i Mathias Albrecktsen fra GOG og Oure.

På U/19-landsholdet kommer Jacob Baagøe til at arbejde sammen med Team Sydhavsøernes store talent, Lauritz Reinholdt Legér, som i sommer var med til at vinde EM-bronze for U/18-landshold. I øvrigt sammen med Jeppe Cieslak, der har en fortid i Team Sydhavsøerne.

Hverken Legér eller Cieslak er dog med i den nye landsholdstrup. Men det skyldes udelukkende, at det ny landstrænerteam ønsker at se nærmere på spillere, som har befundet sig lige uden for landsholdet.

I januar udtages truppen, som man vil arbejde med frem mod VM i sommeren 2019.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stor erfaring

Sportschef Morten Henriksen glæder sig over den ny landstræner-trio, som med deres faglighed bliver en stor gevinst for talentudvikling. Om Jacob Baagøe siger han:

Jacob kommer med stor erfaring i arbejdet med unge, talentfulde atleter, ligesom han har en spændende erfaring med fysisk træning, der er brugbar i forhold til vore unge spillere udvikling.

Jacob Baagøes første arbejde i DHF-regi bliver landsholdssamlingen i Skærbæk i Sønderjylland fra 22. til 26. oktober.

  • Jacob Baagøe er blevet ansat som fysisk træner og fysioterapeut for det mandlige U/19-landshold i håndbold. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes