Folketidende's sportsredaktør Allan Plenborg jubler over de lokale bedrifter i årets håndboldsæson i denne kommentar.
Af Allan Plenborg, sportsredaktør
Håndboldsæsonen synger på sidste vejrs for holdene i op- og nedrykningsspillene. De to lolland-falsterske flagskibe - Nykøbing F. Håndboldklub, NFH, og Team Sydhavsøerne - har spillet sæsonens sidste kampe. Her på falderebet, er tiden inde til at gøre status. Har de to flagskibe indfriet forventningerne? Og hvordan har de øvrige lokale divisionshold klaret sig?
Lad mig begynde med den største bedrift:
NFH kan se tilbage på en fremragende sæson i kvindernes 1. division. Der var “smuttere” i første halvsæson og indledningsvis på anden, men derpå fulgte en fabelagtig periode med lutter sejre, hvilket bragte NFH ind i kampen om deltagelse i slutspillet til ligaen.
Slutspilsdeltagelsen gik vasken i sidste spille-runde med nederlaget til Ringkøbing. Nederlaget ærgrede man sig over i NFH, men det må ikke overskygge NFH’s præstation over hele sæsonen.En femteplads i landets næstbedste håndbold-række er så afgjort godkendt.
Nu er der så tid til at spejde frem mod en ny sæson, hvor NFH må og skal stile efter en top fire placering og dermed enten direkte oprykning eller deltagelse i oprykningsspillet. Det betinger forstærkninger. Dem er ledelsen parate til at skaffe!
Team Sydhavsøernes mænd gjorde comeback i 1. division efter et års fravær. Og med en solid syvendeplads - den hidtil bedste placering i klubbens historie - er sæsonen godkendt. Ikke mindst fordi 1. division er blevet stærkere end længe set.
Inden sæsonen oprustede AG Håndbold med nuværende og tidligere landsholdsspillere. Blandt dem Lars Jørgensen. Og i løbet af sæsonen blev 1. division endnu stærkere, da den sydfynske storklub GOG kollapsede og mange landsholdsspillere stod uden klub. Flere - blandt dem Kasper Nielsen og islændingen Asgeir Hallgrimsson - valgte at fortsætte i karrieren i 1. divisionsklubben Faaborg.
Team Sydhavsøerne var dog hurtigst på aftrækkeren ved at engagere den tidligere GOG-anfører Kasper Jørgensen for resten af sæsonen. Jørgensen har været en gevinst - ikke mindst i defensiven. Han nåede dog aldrig rigtigt at falde ind i angrebsrytmen. Næste sæson skal Sydhavsøerne så videre - og ambitionen må som minimum være at slutte i den bedste halvdel. Men hvorfor ikke gå efter en top fire placering?
Såfremt Team Sydhavsøernes flagskib var rykket ud eller havnet på en kvalifikationspladserne i bunden, ville det have fået vidtrækkende konsekvenser for herrehåndbolden på Lolland-Falster. Team Sydhavsøernes andethold ville være blevet tvangsnedrykket fra 2. til 3. division, skønt holdet sluttede blandt de bedste i 2. division.
Og Rødby HK, en af Team Sydhavsøernes to moderklubber, ville være smidt ud af 3. division - og det ville ikke have været til at bære: Rødby vandt sensationelt 3. division i den første sæson efter oprykningen fra LF-serien. Det aftvinger den dybeste respekt.
Eneste malurt i et ellers succesfulgt bæger er Sakskøbing-Slemminge HK’s nedrykning fra kvindernes 3. division. Holdet havde potentiale til at spille divisionshåndbold, da holdet omsider var i stærkeste besætning. Men det var SSHK ikke i hovedparten af sæsonen, fordi holdet manglede en af de absolutte profiler, Trine Stryger. Omvendt kan man så postulere, at holdet ikke havde bredden.
Men bittert, at et hold, der slutter så stærkt, må forlade 3. division, fordi det manglede én sejr.
