Annonce
Sport

Jurist: Cardiff skal betale for forsvundne Emiliano Sala

Politiet fra øen Guernsey stod for eftersøgningen af det forsvundne fly med Emiliano Sala om bord. Torsdag aften valgte politiet at indstille bjærgningsaktionen. Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix

Emiliano Sala var om bord på det fly, der forsvandt mandag. Spillerens nye klub kan miste millioninvestering.

Mens angriberen Emiliano Sala fortsat er savnet og frygtes død, rejser sig midt i chokket et sensitivt spørgsmål om økonomi: Hvem skal betale for spillerens frikøb?

Emiliano Sala, en 28-årig argentinsk fodboldspiller, havde netop skrevet under med den walisiske klub Cardiff, inden han mandag aften sammen med piloten David Ibbotson forsvandt over Den Engelske Kanal.

Det er første gang i klubbens historie, at den har brugt så mange penge på et spillerkøb: Cirka 127 millioner kroner kostede det at købe argentineren fri fra kontrakten med franske FC Nantes.

Et køb, som med spillerens underskrift blev officielt i lørdags.

Ifølge sportsjurist Jens Bertel Rasmussen peger meget i retning af, at Cardiff står til at miste klubbens millioninvestering.

En afgørende omstændighed er nemlig, at argentineren var på vej til sin nye klub, da hans fly forsvandt fra myndighedernes radar.

- Han har åbenbart sagt farvel til Nantes, og hvis man skal trække en analogi til købelovens regler, så er den transport, der sker, ikke Nantes' risiko.

- I det øjeblik, at han træder ud af Nantes' lokale, så ligger risikoen hos dem, som har købt ham. Der er ikke ret meget tvivl om, at Cardiff må betale, siger Jens Bertel Rasmussen.

Selv om store fodboldklubber som regel er forsikret i tilfælde af spillerskader, bliver dødsfald ikke dækket, forklarer sportsjuristen.

Cardiff kan dermed efter alt at dømme ikke søge om økonomisk kompensation hos klubbens forsikringsselskab.

- De undersøgelser, vi har gjort, er, at der for det første ikke er nogen fortilfælde. For det andet, så er det ikke noget, man har været opmærksom på, så jeg mener umiddelbart ikke, at man kan forsikre sig imod denne situation, siger han.

Også Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, påpeger, at fodboldklubber som regel ikke tegner ekstra forsikringer i transfersituationer.

- Det kan håndteres på en række forskellige måder. Jeg har ikke i praksis hørt om nogen, der i en transfer har taget højde for noget som denne situation.

- Det mest almindelige er, at der falder en transfersum ved kontraktunderskrivelse af spilleren. Men så kan der være nogle aftaler om tidsforskydning af transfersummen.

- Der kan være nogle performancekriterier, som eksempelvis at der udløses en højere kontraktsum, hvis spilleren når x-antal kampe. Det er måden, de (kontrakterne, red.) er strikket sammen på, siger han.

Hverken FC Nantes eller Cardiff har meldt offentligt ud om de økonomiske detaljer i transferkontrakten.

Er den walisiske klub til gengæld i stand til at påvise, at flyet var defekt inden afrejse, kan flyselskabet stilles til regnskab, lyder det fra Jens Bertel Rasmussen.

- Der er ikke nogen tvivl om, at Cardiff vil undersøge, om der har været mangler på flyet.

- Kan klubben påvise det, skal virksomheden bag flyet betale erstatning. Spørgsmålet er så, om flyselskabet skal betale det hele.

- Når man flyver med en person, der koster 127 millioner kroner, så kan man diskutere, om det ligger ud over det, man kan forlange erstatning for, siger sportsjuristen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters samt flere argentinske medier kontaktede Sala flere af sine venner fra flyet og fortalte om problemer.

Tirsdag udtalte Cardiff City F.C.'s administrerende direktør, Ken Choo, at klubben er "i chok" over situationen.

  • -
    Politiet fra øen Guernsey stod for eftersøgningen af det forsvundne fly med Emiliano Sala om bord. Torsdag aften valgte politiet at indstille bjærgningsaktionen. Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser