Annonce
Sport

Kaptajn Sevecke træner i haven

Rikke Læntver Sevecke (tv) blev fra sæsonstart udnævnt til anfører i sin franske klub FC Fleury. Foto: FC Fleury

Den tidligere B.1921-spiller Rikke Læntver Sevecke hjemsendt fra sin franske klub.

NYKØBING Under normale omstændigheder ville den danske landsholdsspiller Rikke Læntver Sevecke i dag være i gang med de sidste forberedelser med sin klub FC Fleury '91 til weekendens kamp i den franske Ligue 1 mod de seneste fire års Champions League-vindere fra Lyon.

Men, som alle ved, er intet normalt i disse corona-virus tider.

Rikke Læntver Sevecke befinder sig ikke i Frankrig men derimod hjemme hos forældrene på Maltavej i Nykøbing.

Som i stort set hele Europa er alt fodbold suspenderet på ubestemt tid i Frankrig og spillerne sendt hjem.

For Rikke Seveckes vedkommende skete det allerede for 14 dage siden, umiddelbart efter landsholdet var returneret fra Algarve Cup-træningsturneringen i Portugal.

Dermed nåede hun også hjem til Danmark i tide uden efterfølgende at blive sat i karantæne.

Oprydning

- Det er lidt kedeligt at gå herhjemme, hvor den kun står på løbe- og styrketræning, siger Rikke Sevecke, der sparker lidt til bolden i haven og laver lidt interimistisk styrketræning med familiens håndvægte.

- Derudover har jeg fået ryddet op på mit gamle værelse, men jeg savner samværet med klubkammeraterne og håber snart at komme i gang med at spille fodbold igen, siger Rikke Sevecke.

Den 23-årige falstring, der fik sin fodboldopdragelse i B.1921, inden hun tog til hovedstaden og spillede for Ballerup-Skovlunde og Brøndby, skiftede i sommer fra den danske mesterklub til FC Fleury i den bedste franske række.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anfører

Her fik hun straks en ledende rolle som anfører og "dirigent" fra sin position som centerforsvarer.

- Det er da en stor ære at blive udnævnt som anfører, men truppen består af en masse ledere, som også byder ind med noget hver især, fortæller Rikke Sevecke, der så småt kan begå sig på fransk og i hvert fald har lært alle fodbold-terminologier.

Opholdet i forstadsklubben til Paris har været en succes.

- Jeg spiller hver gang og møder nogle er verdens bedste spillere, hvilket var den udfordring jeg søgte, fortæller Rikke Sevecke.

Der er tre danske spillere i FC Fleury. Udover Rikke Sevecke er det forsvarskollega Cecilie Sandvej og angriberen Stine Larsen - sidstnævnte skiftede også fra Brøndby i sommer.

- Det er rart med danske holdkammerater, når man kommer til en ny klub, så dem ser jeg en del til, siger Rikke Sevecke.

FC Fleury ligger lunt placeret i ligaen efter 16 runder som nummer syv blandt de 12 hold - uden at være i nærheden af nedrykningsfare.

Turneringen er suspenderet - og landsholdets næste opgaver i EM-kvalifiktionen mod Malta og Bosnien-Hercegovina, der skulle være spillet i første uge af april, er aflyst.

Næste planlagte EM-kampe er mod Israel og Italien i juni, men om de kan kan gennemføres er umuligt at spå om nu.

- Der er selvfølglig også vigtigere ting lige nu, hvor corona-virussen hærger, konstaterer Rikke Sevecke, der blandt mange kollegaer på en DBU-video hylder de rigtige superhelte, der i disse tider knokler for at gøre en forskel i det danske samfund.

  • Rikke Læntver Sevecke (tv) blev fra sæsonstart udnævnt til anfører i sin franske klub FC Fleury. Foto: FC Fleury
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle