Annonce
Sport

Kasper Schmeichel løb med hæderen ved fodboldgalla

Leicester-målmanden blev mandag aften kåret som Årets Spiller i fodbold, inden Premier League skal afgøres.

Det går lystigt for landsholdets Kasper Schmeichel i øjeblikket.

Mandag aften var der hæder til målmanden, da han ved Dansk Fodbold Award blev kåret til Årets Spiller for sæsonen 2015.

Det er første gang, denne hæder tilfalder Kasper Schmeichel, der i øjeblikket topper Premier League sammen med sin engelske klub Leicester, der igennem hele sæsonen har været den helt store overraskelse i engelsk fodbold.

Landsholdets målmand var i skarp konkurrence om prisen med blandt andre Christian Eriksen, der blev kåret i både 2011, 2013 og 2014, og dermed kunne have sikret sig kåringen for fjerde gang i alt.

Sådan skulle det ikke være, da Kasper Schmeichels præstationer for Leicester i den første halvdel af den nuværende sæson har været fornemme.

Ud over Schmeichel og Eriksen var også Fenerbahce-spilleren Simon Kjær og FC Københavns Thomas Delaney nominerede i kategorien Årets Spiller.

Kasper Schmeichel var oprigtigt overrasket, da han modtog prisen.

- Tak til alle, der har troet på mig. Det er en kæmpe ære at stå her. Det havde jeg ærlig talt ikke forventet, lød det i takketalen fra Schmeichel, som samtidig også takkede sin familie.

Målmanden har nok at se til i øjeblikket, hvor karrieren synes at sprudle.

Med syv spillerunder igen har Leicester et forspring på fem point ned til forfølgerne fra Tottenham i Premier League, hvor Schmeichel og Christian Eriksen igen konkurrerer om hæder og ære.

I første omgang skal de dog spille sammen, da begge i øjeblikket er samlet i den danske landsholdslejr.

Det skyldes, at Danmark i denne uge møder Island i en testkamp, som er den første danske landskamp med Åge Hareide som dansk landstræner.

Ved arrangementet blev Sønderjyske-træner Jakob Michelsen kåret som Årets Træner for sit arbejde i blandt andet Sønderjyske, som i øjeblikket er på andenpladsen i Alka Superligaen.

- Det er en kæmpe ære at stå her i dag. Jeg har været meget begunstiget af gode trænerteams i Skive og Sønderjyske, men det, jeg har sat mest pris på, er at træne fodbold og have med mennesker at gøre, lød det fra Jakob Michelsen i takketalen på Kanal 5.

Landsholdets Erik Sviatchenko, der er skiftet fra FC Midtjylland til skotske Celtic, blev kåret som Årets Superliga-spiller efter en sæson, hvor han var med til at vinde mesterskabet med midtjyderne.

- Nu er jeg kommet til Celtic, hvor det hele starter forfra, og nu skal jeg kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne, lød det fra Sviatchenko.

Pernille Harder, der spiller i Linköping FC, modtog prisen som Årets Kvindelige Spiller, mens Andreas Christensen fra Borussia Mönchengladbach, blev kåret som Årets Mandlige Talent.

Denne hæder tilfaldt Stine Larsen fra Brøndby IF hos kvinderne, mens Mads-Kristoffer Kristoffersen blev Årets Dommer, IF Bytoften blev Årets Klub, og Morten Nordstrand blev hædret for sin scoring på et saksespark i en kamp for AGF mod FC København.

Denne scoring blev kåret som Årets Mål.

Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde