Palermo med Simon Kjær med i hele kampen fik en flot sejr, da holdet på udebane vandt over Juventus.
Simon Kjær spillede hele kampen, da Palermo på udebane besejrede Juventus i Serie A. Fabrizio Miccoli bragte Palermo i front efter 60 minutter, og den føring blev fordoblet af Igor Budan, da der kun manglede knap 10 minutter af dysten.
Juventus er i gang med en rigtig dårlig sæson, og nederlaget til Palermo betyder, at holdet fra Sicilien stryger forbi "den gamle dame" i tabellen. Palermo ligger nu nummer fire med 43 point, mens Juventus er to placeringer og to point efter.
Inter fører fortsat Serie A med fire point ned til AC Milan og med Roma yderligere tre point efter.
/ritzau/