Annonce
Sport

Kroater ødelagde Danmarks gulddrøm

De danske håndboldherrers drøm om at vinde guld gik i vasken, da Kroatien vandt 27-23 over Danmark ved EM i Østrig.

Kroatien viste sig at blive lige så svær en opgave for de danske håndboldherrer ved EM i Østrig som forventet. Danmark tabte 23-27 i den sidste og altafgørende kamp i mellemrunden mod kroaterne, som dermed er videre til semifinalen. Det danske hold skal i stedet spille en ligegyldig kamp om femtepladsen på lørdag.

Danmark kom aldrig op det topniveau, som det kræver for at slå en håndboldstormagt som Kroatien. Allerede i første halvleg viste kroaterne, hvorfor holdet er regnet blandt guldfavoritterne og styrede solidt til pause med en føring på 14-11.

Den halvlegsføring magtede danskerne aldrig at hale i land. Dertil var kroaterne større, kløgtigere og bedre i alle spillets facetter, også hjulpet af et massivt overtal af mange tusinde højtråbende kroatiske tilskuere, som hele kampen overdøvede de danske fans i den næsten udsolgte Wiener Stadthalle med plads til 11.000.

Lars Jørgensen og Kasper Nielsen gjorde, hvad de kunne for at dæmme for den kreative playmaker Ivano Balic og stregspilleren Igor Vori, men også den interne kamp vandt kroaterne med især flere gode indspil til stregen. Kroatiens bedste var dog højrebacken Denis Buntic, som med otte mål var den skarpskytte, Danmark manglede.

Det hjalp heller ikke, at det danske angreb i den anden ende til tider var anderledes idéforladt og magtesløst. Det kroatiske forsvar havde langt lettere ved at dæmme op over for de lidt for forudsigelige danske overgange.

På mål havde Kroatien en af kampens bedste spillere i Mirko Alilovic, og hverken Kasper Hvidt eller Niklas Landin nåede op på samme høje redningsprocent i det danske mål.

Fløjspiller Lars Christiansen spillede en af meget anonym landskamp nummer 300 i karrieren, og i det hele taget fik Danmark aldrig rigtig gang i fløjspillet, som ellers plejer at være et af holdets varemærker.

Kasper Søndergaard, Mikkel Hansen og Michael V. Knudsen var dog opløftende elementer i den danske offensiv. Men det var ikke nok. Kroaterne havde flere strenge at spille på, mens Danmark skal tilbage på træningsbanen og ved taktiktavlen og finde nye måder at nedkæmpe stærke forsvar som det kroatiske.

Nederlaget til Kroatien betyder, at Danmark ikke får mulighed for at forsvare sin guldmedalje fra EM i Norge for to år siden, men i stedet skal spille en ligegyldig kamp om femtepladsen på lørdag.

/ritzau/

Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt