Annonce
Sport

City-back havde håbet at vinde titel ved at slå Chelsea

Går det klubbens vej i de kommende finalekampe, så lover Kyle Walker en fest. (Arkivfoto). Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Manchester City skal vente med at fejre Premier League-titlen, lyder det fra forsvarsspilleren Kyle Walker.

Selv om Manchester City lørdag vandt Premier League efter Arsenals nederlag til Nottingham Forest, er det først senere, at den egentlige fejring kan gå i gang.

Det fortæller forsvarsspilleren Kyle Walker til Manchester Citys hjemmeside inden søndagens kamp hjemme mod Chelsea.

- Vi fejrer måske efter i morgen (søndag, red.) på et tidspunkt, men vi har flere kampe endnu. Jeg ville have elsket selv at have vundet titlen ved at slå Chelsea, siger Kyle Walker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er tredje mesterskab på stribe for Manchester City og det femte ud af seks mulige i de seneste seks sæsoner.

Én af dem, der har været med alle de seneste tre gange, er Ilkay Gündogan.

- Det er meget specielt at have hjulpet klubben med at vinde et tredje Premier League-mesterskab i træk.

- Premier League er uden tvivl den mest krævende og konkurrenceprægede liga i verden, så det fortæller alt om, hvor stor en præstation det er, siger han.

Læs interviewet med Kyle Walker her

Manchester City har siden 2008 været ejet af Abu Dhabi United Group, en kapitalfond fra de Forenede Arabiske Emirater ejet af Sheikh Mansour bin Zayed Al Nahyan.

Som følge af ejerskabets tilsyneladende utømmelige pengepung er klubben blevet beskrevet som en af de rigeste i verden.

Samtidig er der dog blevet slået skår i beundringen for Manchester Citys præstationer, da nogle mener, at klubben har købt sig til dens succes.

Det har flere gange fået klubben i problemer med reglerne i fodboldverdenen.

I februar blev klubben anklaget af Premier League for 115 brud på ligaens finansielle regler fra 2009 til 2018.

Og i 2020 blev Manchester City af Uefa dømt for brud på reglerne om Financial Fair Play og udelukket fra europæiske klubturneringer i to år. Men dommen blev senere omstødt af Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Manchester City har stadig noget at spille om i denne sæson, da holdet møder Inter i Champions League-finalen og Manchester United i FA Cup-finalen.

Læs interviewet med Gundogan her

Går det klubbens vej i de kampe, så lover Kyle Walker en fest.

- Hvis vi kan gøre det godt, så trækker vi håndbremsen fra. Man er nødt til at være klar i slutningen af sæsonen, for det er, hvad den her klub handler om og det, vi er bygget til, siger han.

Citys kamp mod Chelsea spilles søndag klokken 17.

/ritzau/

  • Manchester City - Training - Academy Stadium
    Går det klubbens vej i de kommende finalekampe, så lover Kyle Walker en fest. (Arkivfoto). Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?