Annonce
Sport

Landsholdet vil komme med Qatar-markering mod Moldova

Sådan så de tyske spilleres Qatar-markering ud i torsdags mod Island. Foto: Tobias Schwarz/Reuters

Det danske fodboldlandshold vil komme med en markering rettet mod VM i Qatar i søndagens kamp mod Moldova.

Spillerne på det danske fodboldlandshold vil i søndagens VM-kvalifikationskamp mod Moldova komme med en markering rettet mod fodbold-VM i Qatar.

Landsholdsspillernes markering er et ønske om forbedringer og ændringer i ørkenstaten, der er stærkt kritiseret for ikke at overholde menneskerettighederne.

Det oplyser Dansk Boldspil-Unions kommunikationschef, Jakob Høyer, på et pressemøde uden at oplyse om, hvad markeringen går ud på.

Han fortæller også, at det er spillerne og ikke DBU, som har besluttet, at der skal komme en markering.

Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel ønsker heller ikke at fortælle, hvad den danske markering går ud på.

- I må se, hvad det er i morgen, siger Kasper Schmeichel på pressemødet.

- Det er en situation, som vi er blevet placeret i som spillere, at vi lige pludselig skal tage stilling til det her på baggrund af beslutninger, som andre folk har truffet. Vi har ventet og prøvet at gøre os selv klogere på situationen.

- Vi har haft et møde med Amnesty (menneskerettighedsorganisation, red.) og vi har hørt, hvad de har haft at sige. Derefter har vi haft diskussioner om, hvordan vi kan være med til at pege tingene i den retning, som vi synes, siger Schmeichel.

Det går blandt andet ud over de migrantarbejdere, som bygger stadionerne til næste års VM-slutrunde i Qatar, når menneskerettighederne ikke bliver overholdt. Tusindvis af dem har mistet livet under byggerierne ifølge den engelske avis The Guardian.

Forsvarsspilleren Jannik Vestergaard mærker, at debatten om VM i Qatar er øget.

- Fokus er intensiveret de seneste uger og måneder. Helt generelt er der fra spillernes side på klub- og landsholdsplan en følelses af, at der bliver truffet beslutninger hen over hovedet på os, hvor vi ikke har haft meget at skulle have sagt.

- Så en beslutning om at bringe VM til Qatar fylder da noget hos os spillere, især når vi på et vist niveau bliver stillet til ansvar for andre instansers beslutning, siger Jannik Vestergaard.

De seneste dage har spillerne fra Norge og Tyskland med budskaber på deres t-shirts gjort opmærksom på, at menneskerettighederne skal overholdes.

Også det hollandske fodboldlandshold har varslet aktion rettet mod VM i Qatar, og ifølge DBU er der et samarbejde mellem de danske og hollandske spilleres aktion.

Hos DBU håber direktør Jakob Jensen, at presset på Qatar vil blive øget frem mod slutrunden.

- Vi ønsker at bidrage til at skabe forandringer i Qatar, og vi vil gerne gøre det sammen med andre fodboldforbund, men også med andre idrætsforbund, organisationer og alle, der vil bidrage.

- Der er stadig behov for markante forbedringer og ændringer i Qatar, og det kan kun ske, hvis vi står sammen og samarbejder, siger DBU-direktøren.

  • FILE PHOTO: World Cup Qualifiers Europe - Group J - Germany v Iceland
    Sådan så de tyske spilleres Qatar-markering ud i torsdags mod Island. Foto: Tobias Schwarz/Reuters
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas