Annonce
Sport

Landsholdet vil til EM med en god fornemmelse

Det danske landshold trænede lørdag på Brøndby Stadion forud for søndagens testkamp mod Bosnien-Hercegovina samme sted. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Testkampen mod Bosnien-Hercegovina skal bruges til at sikre en god fornemmelse før EM, siger Thomas Delaney.

Sportsligt er det begrænset, hvad der står på spil, når det danske herrelandshold i fodbold søndag aften møder Bosnien-Hercegovina på et coronaudsolgt Brøndby Stadion.

Ikke desto mindre er kampen mod verdensranglistens nummer 55 vigtig af andre årsager. Det er nemlig den sidste forberedelseskamp for Kasper Hjulmand og landsholdsspillerne, inden EM begynder i næste uge.

Derfor er danskerne på jagt efter den fornemmelse, som giver selvtillid og ro i maven inden slutrunden, fortæller midtbanespilleren Thomas Delaney.

- Resultatet mod Bosnien er mindre vigtigt, men vi skal helst have følelsen af, at vi lykkes med de ting, vi gerne vil - den rigtige fornemmelse. Det er vigtigt, at vi er tilfredse med de ting, som vi får præsteret inden EM.

- Men vi skal også huske, at det ikke er altafgørende at spille godt mod Bosnien, for vi kan også godt klare os til EM, selv hvis vi er lidt utilfredse efter kampen, siger Delaney.

Han vil gerne have en hurtigere og klogere dansk boldomgang, end det var tilfældet mod de noget stærkere tyskere i onsdags.

- Vi vil gerne spille en bedre kamp på bolden mod Bosnien, end vi gjorde mod Tyskland. Vi gjorde det godt mod tyskerne, men vi manglede også ting i vores pres, og vi skal være stærkere på bolden. Så vi vil gerne se fremskridt på de områder før EM, siger Delaney.

De samme ønsker står højest på landstræner Kasper Hjulmands ønskeseddel til EM-generalprøven.

- Vi skal have bedre styr på vores positioner på banen og på flowet i vores eget spil, og til forskel fra kampen mod Tyskland forventer jeg også, at vi kommer til at have bolden meget mere og skal styre kampen.

- Vi skal være stærke, så vi kan få en god fornemmelse inden EM. Bosnien er et stærkt hold med flere gode spillere, og de har tidligere vist, at når de spiller deres bedste fodbold, så er det et stærkt hold, så vi har stor respekt for kampen, siger landstræneren.

Skulle det ende med godt dansk spil og en komfortabel sejr over de afbudsramte bosniere, advarer Martin Braithwaite mod at tro, at Danmark så automatisk er garanteret succes EM.

- Selvfølgelig er det altid godt at få sejre, og det giver en masse selvtillid. Men når man går ind til et EM, er det noget helt andet, og der tænker man ikke på, hvad der er sket i kampene før.

- Det handler om at præstere i nuet, og hvis vi går ind og leverer en fantastisk kamp mod Bosnien, er det ikke ensbetydende med, at vi også spiller en fantastisk kamp mod Finland, siger Braithwaite.

Opgøret begynder søndag klokken 18.

  • Fodboldlandsholdet træning
    Det danske landshold trænede lørdag på Brøndby Stadion forud for søndagens testkamp mod Bosnien-Hercegovina samme sted. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde