Annonce
Sport

Landstræner: 2019 har været et jubelår for dansk speedway

Landstræner Hans Nielsen ses her i samtale med VM-sølvvinderen Leon Madsen. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Ifølge landstræner Hans Nielsen har 2019 været en kæmpe optur for Danmark. Kun landsholdssucces manglede.

Efter flere magre er lykken vendt i dansk speedway i 2019.

- Det har været et superår, siger landstræner Hans Nielsen.

Svaret står i kontrast til, da speedwaylandstræneren for to år siden evaluerede 2017, som han dengang omtalte som "en lortesæson" og et lavpunkt i dansk speedwayhistorie. Det var det da også målt på resultater.

Men hvad gør 2019 til et succesår? Det er først og fremmest Leon Madsens tre VM-grandprixsejre og andenpladsen i kampen om verdensmesterskabet, mener Hans Nielsen.

- Det stod øverst på vores ønskeliste at få en dansker med i VM-toppen igen, og det har vi fået i Leon Madsen. Vi må jo sige, at vi har savnet succes i VM, siden Nicki Pedersen senest blev verdensmester i 2008.

- Det var vigtigt at få sendt et signal om, at Danmark stadigvæk producerer kørere til den absolutte top. Specielt efter at de sidste par år har givet lidt sløjere resultater i de internationale løb, siger Hans Nielsen.

Leon Madsen var sølle to point fra VM-guldet. Landstræneren tror, at Madsen igen næste år vil være en seriøs kandidat til verdensmesterskabet, selv om speedwaykøreren nu må bære prædiktatet forhåndsfavorit frem for outsider.

- Leon Madsens sæson giver forhåbninger om, at han snupper guldet allerede næste år med al den erfaring, han har fået fra nogle af de baner, som han ikke kendte så godt i forvejen.

- Konkurrenterne - Bartosz Zmarzlik (verdensmester, red.) for eksempel - får jo ikke samme fordel af øget erfaring, for den har han og de andre allerede haft i flere år, siger Hans Nielsen.

I EM-serien strøg 25-årige Mikkel Michelsen helt til tops. Havde Leon Madsen eller Nicki Pedersen kørt med i alle EM-løb, var de også endt som en del af topfeltet.

Ifølge Hans Nielsen er der ingen entydig forklaring på, at dansk speedway lige præcis i 2019 gik fra flop til top.

- Det er lidt tilfældigt, at det lige blev i år, at der var mange kørere, som viste fremgang og tog et par skridt op, for vi har ikke gjort noget mærkbart anderledes.

- Vi vidste, at vi havde potentialet i dansk speedway, men vi må også erkende, at flere af kørerne har brugt længere tid end håbet på at køre med om de sjove placeringer. Nu er de der, siger han.

Der er størst forbedringspotentiale på landsholdet. Godt nok kvalificerede Danmark sig til finalen ved par-VM, men havnede lige uden for podiet. Dermed er det danske landshold stadig uden en VM-medalje siden 2015.

- Det er lidt for længe siden. Vi trænger helt sikkert til en VM-medalje, siger Hans Nielsen.

  • På billedet ses landstræner Hans Nielsen sammen med Leon Madsen.
    Landstræner Hans Nielsen ses her i samtale med VM-sølvvinderen Leon Madsen. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land