Annonce
Sport

Landstræner er hurtigt videre efter underlig VM-kamp

Nikolaj Jacobsen måtte tale med store bogstaver, da Saudi-Arabien kom tæt på kort efter pausen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nikolaj Jacobsen var ikke tilfreds med den danske indsats mod Saudi-Arabien, men det bekymrer ham ikke.

- Jeg er ikke irriteret. Det er to point, og så er det videre. De kommer alligevel ikke til at tælle i mellemrunden, da Saudi-Arabien ikke går videre.

Landstræner Nikolaj Jacobsen var ikke vidne til nogen stor dansk præstation, da hans mandskab slog upåagtede Saudi-Arabien 34-22 ved VM efter problemer undervejs.

Men det er ikke noget, han kommer til at spilde krudt på.

- Det blev noget mærkeligt noget. Saudi-Arabien ville ikke noget og spillede langsomt, og vi kunne heller ikke komme op i tempo i specielt første halvleg, indleder Jacobsen sin opsummering.

- Og så brændte vi alt for mange chancer. Vi kunne have scoret 24 mål i første halvleg.

- Jeg synes, at vi havde meget godt styr på det ved 12-6, og havde vi ikke brændt de tre forsøg lige efter, var det blevet noget andet. Så kunne vi have trukket fra, men i stedet blev det noget underligt noget, fortsætter han.

Danmark gik til pausen foran med 17-11, men kort inde i anden halvleg var føringen skrumpet til 18-16.

Så måtte der skrides ind. Stjerner som Niklas Landin, Rasmus Lauge og Mikkel Hansen blev sendt i aktion efter at have hvilet i første halvleg, og træneren ændrede sit forsvar til en 5-1-formation.

Kort efter havde Danmark slået et afgørende, stort hul.

- Jeg skulle nok være gået op i 5-1 tidligere for at få Saudi-Arabien op i tempo. Vores indstilling fejlede egentlig ikke noget, og vores startere blev ramt af det langsomme spil, vurderer Jacobsen.

Han var godt tilfreds med, at han fik givet hvil til nogle af de bærende kræfter.

- Jeg synes ikke, at vi fik brugt unødvendige kræfter. Mikkel og René Toft fik næsten pause hele kampen, og Lauge spillede heller ikke meget.

Rasmus Lauge mente, at det var begrænset, hvad holdet kunne bruge kampen til, selv om bredden fik spilletid.

- Jeg synes, at vi spillede godt i de sidste 20 minutter, men ellers kan vi ikke bruge den til meget. Vi havde næsten fået mere ud af at træne i en time.

- Lidt atypisk dansk sagt kunne vi næsten vinde med den ene arm på ryggen, men der var meget, som vi ikke fik løst godt nok. Men dommerne gav os heller ikke lov til at bruge vores fysiske overlegenhed, siger Rasmus Lauge.

Efter tre sejre på stribe skal Danmark tirsdag møde Østrig i den fjerde gruppekamp.

  • Denmark - Saudi Arabia, Denmark Handball World Championship
    Nikolaj Jacobsen måtte tale med store bogstaver, da Saudi-Arabien kom tæt på kort efter pausen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion