Annonce
Sport

Landstræneren ser Tyskland-brag som knald eller fald

Resultatet af torsdagens kamp mod Tyskland får afgørende betydning for Danmarks muligheder ved VM. Foto: Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix
Sejr over Tyskland vil sende Danmark millimeter fra VM-kvartfinalen. Omvendt vil et nederlag gøre det svært.

Selv om der kun er afviklet tre ud af syv spillerunder ved VM i ishockey, ligner det en helt afgørende kamp for begge hold, når Danmark og Tyskland tørner sammen torsdag aften.

Landstræner Heinz Ehlers går så vidt, som til at sammenligne det med den syvende kamp i en slutspilsserie, hvor det er knald eller fald. Avancement eller sommerferie.

- Vi er nærmest der, hvor vi kan sige det er en "kamp syv". Taber vi den, skal det gå meget galt for tyskerne i de resterende kampe, hvis de ikke skal gå videre, siger Ehlers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan være svært at aflæse kampens betydning, når man kaster et hurtigt blik på tabellen i VM's gruppe A. Danmark har otte point og Tyskland slet ingen.

Men hvor Danmark har mødt gruppens tre letteste modstandere, har tyskerne været oppe mod de tre sværeste. De fleste forventer, at Tyskland efter kampen mod Danmark gør rent bord mod Østrig, Ungarn og Frankrig.

Vinder tyskerne alle fire kampe, ender de på 12 point. Det vil formentlig tvinge Danmark til at tage fem point mod stormagterne USA, Sverige og Finland. Det ligner en stor mundfuld.

- Jeg ved godt, at der engang imellem sker nogle underlige ting i en VM-turnering, siger Heinz Ehlers.

- Men jeg synes, tyskerne har så meget kvalitet på deres hold, at jeg har svært ved at se dem tabe til de tre modstandere. Skal vi i en kvartfinale, kræver det nok en sejr, lyder det fra landstræneren.

Vinder Danmark, er de rød-hvide meget tæt på kvartfinalen, uanset hvordan det går i de sidste tre kampe. De vil holde tyskerne bag sig, og kun usandsynlige resultater kan gøre eksempelvis Frankrig til en trussel i kvartfinalejagten.

- Da vi kiggede på kampprogrammet før VM, vidste vi, at vi kunne sætte et kryds i kalenderen til kampen mod Tyskland, hvis vi da ellers havde gjort vores forarbejde i de tre første kampe, siger backen Markus Lauridsen.

- Der kan altid ske overraskelser, men vi har sat os i en situation, hvor en sejr kan indebære en kvartfinale. Og mon ikke tyskerne har tænkt det samme som os?

Kampen mod Tyskland begynder klokken 19.20 torsdag aften.

/ritzau/

  • Finland Hockey Worlds
    Resultatet af torsdagens kamp mod Tyskland får afgørende betydning for Danmarks muligheder ved VM. Foto: Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand