Annonce
Sport

Lars Høgh er død som 62-årig

Lars Høgh spillede 817 kampe for OB. Han sov onsdag aften stille ind efter længere tids kræftsygdom. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

OB-legenden Lars Høgh er onsdag aften sovet stille ind med sin hustru ved sin side. Målmanden blev 62 år.

Den tidligere fodboldmålmand på landsholdet Lars Høgh er onsdag død efter længere tids kræftsygdom. Det oplyser hans familie i en mail. Han blev 62 år.

- Det er med ubeskrivelig sorg, at vi må meddele, at vores højt elskede, livsglade og altid positive Lars er sovet stille ind her til aften, skriver familien.

Høgh fik for tre år siden konstateret kræft, og sygdommen var på det seneste blevet forværret.

I forbindelse med udgivelsen af sin bog i november fortalte Høgh, at hans læge havde givet ham en dyster prognose.

- Vi taler ikke år, men måneder, havde lægen sagt.

Lars Høgh nåede at spille 817 kampe for OB og blev danmarksmester i 1977, 1982 og 1989. Han spillede desuden otte kampe for det danske landshold.

På banen er han især kendt for sin store indsats i OB's udebanekamp mod Real Madrid i Uefa Cuppen i 1994, hvor det på mirakuløs vis lykkedes fynboerne at hente en 2-0-sejr over den spanske kongeklub.

Lars Høgh måtte hive en række store redninger ud af ærmet, inden holdkammeraterne Ulrik Pedersen og Morten Bisgaard scorede målene, der bragte OB videre i turneringen.

For sine bedrifter på fodboldbanen blev han fredag i sidste uge optaget i Dansk Boldspil-Unions (DBU) Fodboldens Hall of Fame.

- Fodbold har betydet rigtig meget for mig i hele mit liv. Det er der, jeg har haft kæmpe oplevelser, både som spiller og som træner. Og det er her, jeg har mødt rigtigt mange fantastiske mennesker, som jeg i dag betragter som nære venner, sagde Lars Høgh om optagelsen.

Lars Høgh satte punktum for karrieren i buret i år 2000. Siden da har han haft en aktiv trænerkarriere, hvor han både har været involveret som målmandstræner for det danske landshold og flere fodboldklubber.

  • Lars Høgh udgiver bogen: Der er antal på alt
    Lars Høgh spillede 817 kampe for OB. Han sov onsdag aften stille ind efter længere tids kræftsygdom. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde