Annonce
Sport

Lionel Messi knockouter Bendtner og co.

Nicklas Bendtner bragte forgæves Arsenal foran med 1-0 i Champions League-kvartfinalen mod FC Barcelona, som gik videre takket være fire mål fra Lionel Messi.

Der bliver ikke mere Champions League-fodbold for Nicklas Bendtner og Arsenal i denne sæson, efter at englænderne på udebane tabte kvartfinalereturkampen til FC Barcelona - og i særdeleshed Lionel Messi - med 1-4.

Samlet går Barcelona, de forsvarende Champions League-mestre, videre med 6-3 efter 2-2 i det første opgør i London.

Messi scorede fire mål, deriblandt et vaskeægte hattrick i første halvleg, hvor Bendtner ellers bragte Arsenal foran med 1-0.

Det var Bendtners femte mål i denne sæsons Champions League, men glæden over målet og den vitale føring varede kun tre minutter. For så indledte Messi sit en-mands-show.

På lidt over 20 minutter havde argentineren, der må betragtes som verdens bedste fodboldspiller for tiden, scoret sit hattrick. Især målet til 3-1 osede af selvtillid og overskud.

Seydou Keita sendte Messi af sted mod mål, og en fremadstormende Arsenal-målmand Manuel Almunia kunne intet stille op, da argentineren med en nærmest skræmmende lethed lobbede bolden over Almunia og i mål.

Det mål virkede for alvor som den afgørende mavepuster for Arsenal, der i kampen måtte klare sig uden profiler som den skadede anfører og midtbaneprofil, Cesc Fabregas, samt offensivspilleren Andrei Arshavin og William Gallas i forsvaret.

Barcelona manglede også en del stamspillere. Det normale midterforsvar bestående af anfører Carles Puyol og Gerard Pique manglede på grund af karantæner, mens angrebsstjernen Zlatan Ibrahimovic, der scorede spaniernes to mål i London, var skadet.

Men det betød absolut ingenting for hjemmeholdet, for med Messi i topform kunne det næsten ikke gå galt. Den argentinske troldmand var nærmest konstant farlig, og især i første halvleg gjorde han, som det passede ham.

I anden halvleg faldt Barcelona i kadence, hvilket gav mere spil til gæsterne, men sådan tæt på en reducering, der kunne have gjort opgøret spændende igen, kom de aldrig. I stedet for gjorde Messi det til 4-1 i slutfasen.

I semifinalen møder Barcelona de italienske mestre fra Inter, som tidligere tirsdag sendte CSKA Moskva ud af turneringen. Barcelona og Inter var også i gruppespillet sammen, hvor det blev til 0-0 i Milano, mens Barcelona hjemme sejrede med 2-0.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser