Christian Poulsens manager i Liverpool har tiltro til danskeren, selv om han har fået en skidt sæsonstart.
Christian Poulsen har ifølge Liverpool-manager Roy Hodgson fået en skidt start i den engelske klub.
Hodgson regner dog med, at den danske midtbanespiller, der i sommer skiftede fra italienske Juventus til Liverpool, får en fremtrædende rolle i resten af sæsonen.
- Christian Poulsen, der har haft en dårligt start på sæsonen, er til dels også offer for fordomme i øjeblikket, siger Roy Hodgson.
Ordene falder i et interview, hvor manageren også forholder sig klubbens brasilianske midtbanespiller Lucas, der af medier og tilhængere er blevet kritiseret siden ankomsten til Anfield.
- Jeg er overbevist om, at begge spillere vil gøre det rigtig godt for os i resten af sæsonen.
- Måske skal Christian igennem det samme, som Lucas har været igennem, men jeg ved, at begge spillere har den kvalitet, vi har brug for, og jeg ved, at de vil hjælpe os til at vinde kampe, fastslår Roy Hodgson.
/ritzau/