Annonce
Sport

Liverpool nedlægger West Ham og holder kursen mod CL

Daniel Sturridge fejrer sin scoring for Liverpool i opgøret mod West Ham i Premier League søndag. Foto: /ritzau/AP/Adam Davy

West Ham gik i opløsning, og Liverpool vandt 4-0 og holdt snor i kapløbet om Champions League-pladserne

Liverpool jagtede Champions League-billet, og West Ham lignede et hold, der var gået på badeferie.

Derfor kunne Liverpool tage hjem fra London med en 4-0-sejr i opgøret i Premier League.

Det bringer Liverpool på 73 point på tredjepladsen for 37 kampe, mens Manchester City og Arsenal med henholdsvis 72 og 69 point på de næste pladser har spillet en kamp færre.

Daniel Sturridge sørgede for 1-0-føringen efter 35 minutter.

Philippe Coutinho sendte med en lang, flad pasning Sturridge alene mod mål, og da West Ham-keeper Adrian forinden var gået langt ud af sit mål, så blev han rundet af Sturridge, der køligt scorede.

Mens Liverpool havde fuld fokus på jagten på Champions League-pladserne, så havde hjemmeholdet ikke det store at spille for, og det så man tydeligt på West Hams spillere i anden halvleg, hvor det hele smuldrede.

Liverpool kom derimod stormende ud efter pausen for at lukke opgøret.

56 minutter var der spillet, da Liverpool-profilen Philippe Coutinho tog sagen i egen hånd, efter at Georginio Wijnaldum forinden havde braget bolden på overliggeren.

Brasilianeren tog en fornem dribletur og snød flere West Ham-spillere, hvorefter han bankede bolden i mål i nederste venstre hjørne uden chance for Adrian.

Fem minutter senere faldt Winston Reid til jorden i Liverpools felt, og West Ham følte sig snydt for et straffespark.

Georginio Wijnaldum steg til vejrs sammen med Reid, og Wijnaldum så ud til både at ramme bolden i feltet og Reid i ansigtet med sin albue.

Dommerens fløjte var dog tavs, og Liverpool iværksatte et hurtigt kontraangreb, mens West Ham sejlede rundt og skummede af raseri.

Det lignede nærmest amatørfodbold, da Coutinho fik masser af plads til at spadsere sig fri i feltet og hamre bolden i mål til 3-0.

Med lidt over et kvarter igen var opløsningen total i West-Ham-forsvaret, hvor kun Adrian sled for at afværge en scoring, mens resten stod og kiggede.

Divock Origi fik sidste fod på, og Liverpool var foran 4-0, mens masseudvandringen fra London Stadium var i fuld gang.

  • Britain Soccer Premier League
    Daniel Sturridge fejrer sin scoring for Liverpool i opgøret mod West Ham i Premier League søndag. Foto: /ritzau/AP/Adam Davy
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land