Annonce
Sport

Liverpool viser svaghedstegn før Atlético-kamp

Nogle fans bar masker, da Liverpool lørdag spillede mod Bournemouth i Premier League. Tilskuere i England bliver ikke nægtet adgang til fodboldkampe, som tilfældet er i andre lande i Europa efter udbruddet af coronavirus. Derfor spilles onsdagens Champions League-kamp mellem Liverpool og Atletico Madrid med tilskuere. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Atlético Madrid vandt den første kamp mod Liverpool og kan sende den forsvarende mester ud af Champions League. James Milner og Jürgen Klopp nedtoner krisetegn.

Liverpool-spillerne så usædvanligt lettede ud efter lørdagens 2-1-sejr over Bournemouth i den hjemlige Premier League.

Sejren konsoliderede Liverpools føring i ligaen, og med 25 point ned til Manchester City på andenpladsen burde det første engelske mesterskab i 30 år være en formsag.

Lettelsen kom nok også mest, fordi Liverpool har tabt tre kampe på kort tid og vist sprækker i den urørlighed, der har været kendetegnende for holdet i denne sæson.

Chelsea vandt for en uge siden 2-0 og sendte Liverpool ud af FA Cuppen. Dermed røg Liverpools mulighed for at gentage Manchester Uniteds tredobbelte titeltriumf i 1999.

Liverpool tabte forinden 0-3 til Watford i ligaen, så holdet heller ikke længere kan gentage Arsenals kunststykke fra 2003/2004 med at gå ubesejret igennem en sæson.

Det mest smertefulde nederlag kom dog i ottendedelsfinalen ude mod Atlético Madrid i Champions League.

Det spanske hold sejrede med 1-0 og gør returopgøret på Anfield onsdag aften til lidt af en opgave for Liverpool.

Liverpool-backen James Milner nedtoner dog krisetegnene.

- Det er en lang sæson, og har du set hvor mange kampe, vi har spillet? I enhver sportsgren, du dyrker, er det umuligt at være på det højeste niveau hele året - år ud og år ind.

- Du gør dit bedste, men det sker bare ikke, og det er der, du skal finde en måde at vinde på, siger James Milner ifølge AFP.

Milner reddede i lørdagens ligakamp et forsøg på selve målstregen, så Bournemouth ikke fik udlignet. Så tæt var det.

Liverpool har dog før vist sig i stand til at vende nederlag til samlet sejr i Europa.

I sidste sæson tabte Liverpool med 0-3 ude til Barcelona. Men på spektakulær vis udraderede englænderne Barcelona på Anfield med hele 4-0.

Senere gik Liverpool hele vejen og vandt titlen i den prestigefyldte turnering med finalesejr over Tottenham.

- Det er op til os selv at vende det vanskelige resultat, siger James Milner og tilføjer:

- Vi ved, hvor gode de er. Vi ved, hvor godt organiseret, holdet er. Men forhåbentlig kan vi presse dem hele vejen og gå samlet videre og få endnu en speciel aften på Anfield.

Liverpool-manager Jürgen Klopp bryder sig ikke om tabe, men lidt positivt kan han se i sæsonens første formdyk.

- Der er intet godt ved at tabe fodboldkampe, men det gør, at du bliver klar over, hvor specielt det er at vinde fodboldkampe.

- Det er det, vi har prøvet i de seneste uger, hvor vi har tabt nogle kampe, siger Klopp.

I onsdagens anden ottendedelsfinale tager PSG imod Dortmund. Den kamp spilles uden tilskuere.

  • Premier League - Liverpool v AFC Bournemouth
    Nogle fans bar masker, da Liverpool lørdag spillede mod Bournemouth i Premier League. Tilskuere i England bliver ikke nægtet adgang til fodboldkampe, som tilfældet er i andre lande i Europa efter udbruddet af coronavirus. Derfor spilles onsdagens Champions League-kamp mellem Liverpool og Atletico Madrid med tilskuere. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission